Kan forveksles med sine nære slægtninge Eremocoris abietis, Eremocoris fenestratus og Eremocoris podagricus. Den er dog typisk mørkere, mere ensfarvet og mere håret. Fra de to førstnævnte kendes den desuden på, at den har to større torne på undersiden af forlåret. Hos disse arter er der kun én større torn. Eremocoris podagricus har ligesom Eremocoris plebejus to torne, men hårene på de bageste skinneben er kun ca. lige så lange som bredden af skinnebenene, hvor de hos Eremocoris plebejus er ca. dobbelt så lange som bredden af skinnebenene.

Lever af frø fra forskellige planter, bl.a. frø fra nedfaldne fyrrekogler. Den voksne tæge overvintrer. Den kommer frem tidligt om foråret, og parring og æglægning finder sted i maj. Nymferne kan findes gennem hele sommeren, og de nye voksne tæger er fremme fra august. Længere sydpå i Europa kan arten i gunstige år forekomme med to generationer, men hos os er der - i hvert fald under normale omstændigheder - kun én årlig generation.

Arten findes først og fremmest i tørre og lyse nåleskove og på heder med spredt bevoksning af ene og fyr. Dyrene findes normalt nede på jorden under hedelyng, blåbær eller i vissent løv eller mos.

Arten har en spredt forekomst i Danmark, tilsyneladende mest almindelig i Østjylland og i Nordøstsjælland. Arten er noget lokal, men må nok alligevel betragtes som forholdsvis almindelig.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).