Forholdsvis let at kende. Den kan måske overfladisk forveksles med flere andre små, mørke tæger, men kendes let på de krogformede gevækster på pronotum. Nymfen kan minde om nymferne hos lille kranstæge, stor kranstæge og stilkøjet kranstæge, men kan kendes på de små, fremadrettede spidser på siden af pronotum.

Lever af frø fra værtsplanterne, men er ogå set suge på ådsler og ekskrementer fra pattedyr. Arten overvintrer som voksen og viser sig igen i maj-juni, hvor parring og æglægning finder sted. Hunnen lægger æggene i grupper på 6-8 stykker på forskellige græsser og urter. Nymferne kan findes fra slutningen af juni og frem til august, og den nye generation er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Levestederne er lysåbne biotoper – både tørre marker og overdrev samt fugtige enge eller andre vådområder. Den findes tit nær åer og søer eller i nærheden af kysten, hvor den muligvis lever på tagrør. Man kender ikke med sikkerhed de nøjagtige værtsplanter, men arten lever sandsynligvis på mange forskellige slags græsser.

Krogtægen er ikke almindelig i Danmark. Den er fundet mange steder på Øerne, men i Jylland findes den primært i kystnære områder i de sydlige og østlige egne op til Djursland.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).