Kan forveksles med vore to andre arter af kranstæger: lille kranstæge og stilkøjet kranstæge. Lille kranstæge kendes på de to mørke længdebånd på bagkroppens underside og på, at øjnene ikke er udstående fra hovedet. Hos stor kranstæge er bagkroppen mørk, og øjnene er tydeligt udstående. Hos stilkøjet kranstæge er øjnene endnu mere stilkede og udstående end hos stor kranstæge. Stor kranstæge er desuden større end begge de to andre kranstæger, og den er normalt også noget mørkere.

Suger især på underjordiske dele af værtsplanterne. Arten overvintrer som voksen. Den kommer frem om foråret, hvor parring og æglægning finder sted. Nymferne er fremme i juni-september, og den nye generation kan findes fra august-september. Der er én årlig generation.

Findes især på tørre og solvarme biotoper med lav og sparsom bevoksning, men kan også træffes på mere frodige lokaliteter som skovbryn og i skovlysninger. Værtsplanterne kendes ikke med sikkerhed, men arten lever sandsynligvis på arter af hejre og kambunke samt mange andre græsser.

Der er sandsynligvis tale om en nyindvandret art i Danmark. Den blev første gang fundet ved Kandestederne i Nordjylland i 1995, hvor et enkelt eksemplar blev fundet i opskyl på stranden. I 2003 blev der fundet en bestand ved Svenskehavn på Bornholm. Siden er den fundet yderligere et par steder på øen.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).