#100042 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Egentlige bredtæger / Sciocoris /

Ingen fotos...
Brunlig i lysere eller mørkere nuancer. Hoved, pronotum og scutellum er besat med tydelige og markante punkteringer. Øjnene, som sidder bagest på hovedet, er tydeligt udstående. Bagkropsranden er bred og veludviklet, meget flad og tydeligt kransformet. Undersiden af bagkroppen er mørk. Arten varierer ikke særlig meget. Nymfen er lysebrun eller mørkebrun med fine, sorte punkteringer. Længde 6-8 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med vore to andre arter af kranstæger: lille kranstæge og stilkøjet kranstæge. Lille kranstæge kendes på de to mørke længdebånd på bagkroppens underside og på, at øjnene ikke er udstående fra hovedet. Hos stor kranstæge er bagkroppen mørk, og øjnene er tydeligt udstående. Hos stilkøjet kranstæge er øjnene endnu mere stilkede og udstående end hos stor kranstæge. Stor kranstæge er desuden større end begge de to andre kranstæger, og den er normalt også noget mørkere.
Biologi
Suger især på underjordiske dele af værtsplanterne. Arten overvintrer som voksen. Den kommer frem om foråret, hvor parring og æglægning finder sted. Nymferne er fremme i juni-september, og den nye generation kan findes fra august-september. Der er én årlig generation.
Levested
Findes især på tørre og solvarme biotoper med lav og sparsom bevoksning, men kan også træffes på mere frodige lokaliteter som skovbryn og i skovlysninger. Værtsplanterne kendes ikke med sikkerhed, men arten lever sandsynligvis på arter af hejre og kambunke samt mange andre græsser.
Udbredelse
Der er sandsynligvis tale om en nyindvandret art i Danmark. Den blev første gang fundet ved Kandestederne i Nordjylland i 1995, hvor et enkelt eksemplar blev fundet i opskyl på stranden. I 2003 blev der fundet en bestand ved Svenskehavn på Bornholm. Siden er den fundet yderligere et par steder på øen.
Kilde
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: