#100040 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Egentlige bredtæger / Sciocoris /
Ingen fotos...
Lysebrun eller okkerfarvet med tydelige sorte punkteringer på hoved, pronotum og scutellum. Øjnene, som har inspireret til artens danske navn, er karakteristisk stilkagtigt fremstående. Bagkropsranden er bred og veludviklet, nærmest kransformet fremstående. Undersiden af bagkroppen er mørk. Arten varierer kun lidt. Nymfen er lysebrun eller mørkebrun med fine, sorte punkteringer. Længde 5-6 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med lille kranstæge, men denne kan kendes på de to mørke længdebånd på undersiden af bagkroppen og på øjnene, som er placeret tæt ind til hovedet. Hos stilkøjet kranstæge er bagkroppens underside mørk, og øjnene er tydeligt stilkagtigt fremstående. Stor kranstæge ligner også, men hos denne art er øjnene ikke helt så fremstående. Den er desuden noget større og oftest mørkere.
Biologi
Suger på rødder og frø af værtsplanterne. Arten overvintrer som voksen, og parring og æglægning finder sted om foråret. Nymferne er fremme i juli-august, og de voksne ses i sensommeren og i det tidlige efterår. Der er én årlig generation.
Levested
Levestederne er tørre og varmeprægede lokaliteter som sparsomt bevoksede strandenge og klitter. Arten lever på forskellige urter, muligvis blåmunke, blåhat og skabiose. Om foråret er arten også fundet på andre planter som syre og forskellige græsser.
Udbredelse
Meget sjælden her i landet – muligvis forsvundet. Den blev fundet i antal ved Bøtø Strand på Falster i 1966 og 1967, men er hverken før eller siden meldt fra Danmark. Der er næppe tvivl om, at arten har haft en fast bestand i området i 1960'erne. Siden er der sket en omfattende bebyggelse og tilgroning af levestedet, og trods adskillige eftersøgninger har det ikke været muligt senere at opspore den.
Kilde
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: