Kan forveksles med almindelig bispetæge, men almindelig bispetæge mangler den sorte stribe inden for vingens lyse rand, og almindelig bispetæge kendes desuden på de to artskarakteristiske sorte pletter, som er placeret på mellem- og baglårenes underside. Den meget sjældne stor bispetæge er også en forvekslingsmulighed, men denne art mangler også den sorte stribe inden for vingens lyse rand. Stor bispetæge er desuden tydeligt større end lille bispetæge.

Suger på frø fra værtsplanterne - de små nymfer også på de vegetative dele. Overvintringen sker som voksen tæge, og parring og æglægning foregår i maj-juni. Hunnen lægger sine æg på værtsplanternes blade – som regel i to rækker ved siden af hinanden. Nymferne kan findes fra sidst i juni til langt hen i august, og de voksne tæger er normalt fremme fra slutningen af juli eller begyndelsen af august. Der er én årlig generation.

Findes især på mager og sandet jord. Typiske levesteder er overdrev, græsmarker, strandenge samt tørre og moderat fugtige hedeområder. Værtsplanterne er forskellige græsser - f.eks. fåre-svingel, katteskæg og bølget bunke.

Udbredt og ikke sjælden i Midt- og Vestjylland. Den er mere lokal på Øerne, hvor den især findes mod syd tæt ved havet. Lille bispetæge ser ud til at være i fremgang her i landet.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).