Kan forveksles med lille bispetæge, men almindelig bispetæge kendes på de to sorte pletter på undersiden af mellem- og baglårene. Sådanne pletter findes ikke hos lille bispetæge. Lille bispetæge har desuden er mørk stribe indenfor vingernes lyse rand. Almindelig bispetæge kan også forveksles med den meget sjældne stor bispetæge, men denne mangler også de to sorte pletter på mellem- og baglår. Stor bispetæge er desuden større end almindelig bispetæge.

Suger især på de umodne frø af værtsplanterne. Den voksne tæge overvintrer og kommer frem igen i maj, hvor parring og æglægning finder sted. Æggene lægges på værtsplanternes blade, og de placeres i to rækker med seks æg i hver. Nymferne kan findes i juni-august, og de nye voksne tæger viser sig fra juli-august. Af og til forekommer en 2. generation af små nymfer i september, men de kan dog næppe nå at udvikle sig. Der er én årlig generation.

Kan findes på mange forskellige biotoper som klit, hede, skovenge, brakmarker, græsmarker og andre dyrkede arealer. Den lever på mange forskellige slags græsser som svingel, rapgræs, hvene, hundegræs, hejre og flere andre. I sensommeren og om efteråret flyver dyrene vidt omkring, og de kan da træffes på mange forskellige slags urter, buske og træer. Overvintrer gerne i vissent græs eller løv under buske eller i skovbryn.

En af de mest almindelige og udbredte bredtæger i Danmark. Man finder den ofte i antal på egnede lokaliteter.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).