Kan forveksles med vore to andre bispetæger – især med almindelig bispetæge. Denne kan dog kendes på, at den har to sorte pletter på mellem- og baglår, disse pletter mangler hos stor bispetæge. Stor bispetæge kan også forveksles med lille bispetæge, men denne kendes på den markante, sorte stribe, som findes inden for vingens lyse rand. Stor bispetæge mangler denne sorte stribe, og den er desuden tydeligt større end de to øvrige arter.

Suger især på modne frø af værtsplanten. Overvintrer som voksen tæge og kommer frem om foråret. Herefter lægger hunnen sine æg gennem en lang periode, som kan vare næsten to måneder. Hun lægger æggene i små grupper på 10-12 æg, og i alt lægger hun 50-100 æg. Nymferne er fremme fra juli, og de voksne tæger kan findes fra august. I Sydeuropa og Mellemøsten kan arten have 2-3 generationer. Hos os er der sandsynligvis én årlig generation.

Findes på solrige, tørre og sandede marker. Den lever på mange slags græsser. Overvintrer under vissent græs eller mellem visne blade.

Kendt fra enkelte lokaliteter i de sydlige egne af landet samt et enkelt fund fra Midtjylland. Alle fund er dog mere end 50 år gamle, og arten betragtes i dag som uddød i Danmark. Da den er kendt for at foretage lange vandringer, kan den muligvis trække hertil fra sydlige og sydøstlige områder.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).