Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

En mellemstor bundfisk. Kroppen er kraftig, flad og bred. Den brede form skyldes især de meget store brystfinner (”vinger”), hvis forkant er mere eller mindre lige hos hunnerne og bølget konkav hos hannerne. Snuden er forholdsvis lang og spids. Munden sidder på undersiden af hovedet som hos de fleste andre rokker. I kroppen og halens midterlinje indtil rygfinnerne findes 38-51 kraftige torne i én række (kan være afbrudt på dele af stykket). Dertil kommer torne andre steder på kroppen. Oversiden er næsten ensfarvet gråbrun eller blågrå, men tornene er lysere end baggrunden. Undersiden er hvid (eller hvidlig), og på hver side af gattet sidder en oval gråbrun plet. Kan blive ca. 125 cm og veje 12 kg.

Forvekslingsmuligheder

Dværgskade og storskade har som regel pletter, mens hvidrokken er nærmest ensfarvet. Og så har skaderne 0-31 torne i midterrækken mod 38-51 torne hos hvidrokken.

Biologi

Føden består af mange forskellige slags bunddyr, men der er ikke foretaget grundige videnskabelige undersøgelser af fødevalget. Ynglebiologien er også dårligt kendt, men æggene beskyttes af en ægkapsel. De måler ca. 10,7 x 7,7 cm uden kapslernes "horn". Hvidrokken menes ikke at yngle i danske farvande.

Levested

Lever normalt på havbunden på dybder mellem 150 og 650 meter, men er truffet ned til godt 2.000 meters dybde. Arten kan omvendt også træffes på lavere vand, f.eks. er den fundet på mindre end 100 meters dybde i Skagerrak. Den foretrækker blød bund.

Udbredelse

Meget sjælden i Danmark og arten træffes så godt som udelukkende i den dybe del af Skagerrak.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo