art: Spurvehøg - Accipiter nisus

Især den store hun af spurvehøg kan forveksles med hannen af duehøg. Spurvehøgen har dog hurtigere vingeslag, tyndere ben og mangler duehøgens afrundede halehjørner. Derudover kan den, på afstand, også forveksles med tårnfalk, som dog har mere spidse vinger, en noget anderledes farvekombination og den adfærd at kunne "muse" i sin jagt efter bytte.

På grund af den betydelige størrelsesforskel tager hannen og hunnen forskelligt bytte. Hannen tager småfugle op til solsortestørrelse, mens hunnen kan tage bytte op til duestørrelse. Om sommeren tages mange nyudfløjne fugleunger, som er et nemt bytte. Jagten foregår gerne fra et skjul i et træ og sker altid som overraskelsesangreb, hvor høgen forsøger at komme tættest muligt på byttet, inden den opdages.

Spurvehøgen lever almindeligt i skoven men har i nyere tid fundet mange egnede ynglesteder i villakvarterer og helt inde i centrum af større byer. Eksempelvis er der i Københavns og Frederiksberg Kommune tilsammen optalt 30 ynglepar, og spurvehøgen er i dag mere almindelig i byen end tårnfalken. Det eneste krav til territoriet er, at der er rigeligt med småfugle og buske og træer, som muliggør overraskelsesangreb.

Herhjemme er den en meget almindelig ynglefugl, som også ofte ses på træk forår og efterår. Udbredelsesområdet, udenfor Danmark, strækker sig over næsten hele Europa, det nordvestligste Afrika og et bredt bælte gennem Asien østpå til Stillehavskysten.

I 1950’erne og 1960’erne gik bestanden kraftigt tilbage; den blev reduceret til ca. en tredjedel på grund af brugen af pesticider som DDT og PCB. Efter forbud mod disse miljøgifte i starten af 1970’erne og pga. totalfredningen af rovfugle i 1967 gik bestanden frem igen.

Høge_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).