art: Tårnfalk - Falco tinnunculus

Den forveksles ofte med vores andre falke herunder lærkefalk, aftenfalk og dværgfalk. Derudover kan også spurvehøg ligne tårnfalken, men denne har bredere vinger.

Tårnfalken er specialist i at fange mus, der også er tilgængelige om vinteren, men den er ikke kræsen i sit fødevalg. Den tager stort set alle slags smådyr som småfugle, orme, snegle, større insekter og padder. Om sommeren opdages disse fra luften, men om vinteren skifter den taktik. I stedet for aktiv fødesøgning dyrker den da i højere grad "standjagt"; f.eks. sidder den på en hegnspæl på udkig efter bytte. Denne jagtform er betydeligt mere energibesparende, men samtidig også mindre effektiv. Tårnfalken er en hulruger, der fra naturens hånd gerne ruger i hulrum i klipper eller i gamle træer. Derfor går tårnfalken også villigt i redekasser. Gennem målrettet opsætning af redekasser på elmaster, bygninger eller træer, er det flere steder i landet lykkedes at få den lokale bestand til at stige betydeligt. I byerne kan tårnfalken placere reden i huller i høje bygninger som kirketårne og siloer. Flere tårnfalke kan godt have rede i samme tårn, da fuglen ikke er særlig territorial omkring redepladsen. Føden findes i byens udkant, f.eks. langs motorveje. Da dødeligheden for standfuglene visse år kan være ret høj, får tårnfalken, i forhold til de fleste andre rovfugle, relativt mange unger. Antallet af æg reguleres fra år til år meget præcist af den fødemængde, som hunnen modtager op til æglægningen. På den måde undgår tårnfalken at investere energi i unger, som der alligevel ikke vil være føde nok til.

I Danmark findes tårnfalken overalt, hvor der er åbent land med spredt bevoksning, samt i byerne.

Tårnfalken er en almindelig rovfugl i Danmark. Herhjemme findes særlig store tætheder ved Århus og Storkøbenhavn, og i Vestjylland, hvor der er store udyrkede arealer og ældre bygninger eller opsatte redekasser. De fleste tårnfalke bliver i Danmark året rundt, men nogle trækker sydpå til Tyskland, Holland og Frankrig for at overvintre. Der ses også et træk gennem landet forår og efterår af de nordskandinaviske bestande. Udbredelsesområdet strækker sig over hele Europa og store dele af Afrika og Asien.

Falk_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).