Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
1.gif | Cookiebot | Bruges til at tælle antallet af sessioner på hjemmesiden, hvilket er nødvendigt for at optimere CMPs produktlevering. | Session | Pixel Tracker |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Europæisk kulmule| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021
En mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er langstrakt og slank. Der er to rygfinner, hvoraf den forreste er kort og høj og den bageste lang og lidt lavere. Halefinnen er kraftig og har en omtrent lige eller svagt konkav bagkant. Munden er meget stor med et svagt underbid. Tænderne er karakteristiske, da nogle tænder er lange, mens andre er ret korte. De er alle spidse gribetænder. Ryggen er grå, gråbrun eller blålig, og der kan være mørkere pletter på både ryggen og gællelåget. Mundhulen og gællehulen er sort hos de større eksemplarer, men lys hos den spæde yngel. Øverst ved basis af brystfinnen er der som regel en lille mørk plet. Bliver normalt op til 100 cm, men kan blive 140 cm og veje 15 kg. Hunnen er større end hannen.
Kulmulen minder mest om langerne og skælbrosmen. Kulmulen mangler dog en skægtråd, mens de øvrige har en skægtråd under hagen. Halens bagkant er også nogenlunde lige eller svagt konkav hos kulmulen, mens de øvrige har en mere afrundet (konveks) halefinne. Hos skælbrosmen er bugfinnerne desuden meget lange og trådformede.
Føden består af andre fisk, som blåhvilling, sperling, glyse, sild og brisling, og arten beskrives ofte som en grådig rovfisk. Larverne lever især af vandlopper. Kulmulerne foretager vertikale døgnvandringer. Om dagen opholder de sig gerne ved bunden, og om natten er de højere oppe i vandsøjlen. Om vinteren vandrer fiskene mod dybere vand. Fiskene træffes både i stimer og enkeltvis. I de dybere dele af Nordsøen og i Skagerrak yngler kulmuler fra maj til september. Kan blive mindst 12 år.
Opholder sig især ved havbunden eller i de frie vandmasser på dybder mellem 30 og 500 m, men er truffet fra 7 til 1.100 meters dybde. Kulmuler findes typisk på steder med mudder- eller sandbund, men de større træffes også på stenbund og ved klippeformationer.
Almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat og kan forekomme spredt i vore indre farvande. I Østersøen omkring Bornholm er kulmulen ganske sjælden. Ligeledes sjælden i fjordene.
Navnet hentyder til den sorte mundhule og blev brugt på Hirsholmene og i Frederikshavn i midten af 1800-tallet.
Kulmule. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.