Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Ærenprispletvinge, Mose-pletvinge, Hede-spættevinge| Insekter| Dagsommerfugle
Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 10-02-2023
Hedepletvingen er en lille dagsommerfugl. Vingerne er præget af et spraglet mønster i sorte, gule og orange farver. Mønstret på vingerne er spejlet af hinanden. På oversiden af forvingerne har den små gule pletter i det orange sømfelt, som sidder nær spidsen bagkanten af vingen. På bagvingerne er disse pletter sorte. Hunnerne er større end hannerne. Hannernes vinger er mere farvede og spidse end hunnernes. Hedepletvingen har et vingefang på 33-42 mm.
Arten kan forveksles med okkergul pletvinge. Vingerne på okkergul pletvinge er næsten kun en blanding af gul, orange og sort, hvor hedepletvingen er præget af gule, orange, sorte og hvide farver.
Hedepletvingen er afhængig af tilstedeværelsen af planter såsom guldblomme, tidsler og håret høgeurt, som den suger nektar fra. Hunnen lægger 200-400 æg i rækker af to eller tre lag på et egnet eksemplar af djævelsbid. Hannerne klækkes få dage før hunnerne. Hannerne flyver i zigzag over jorden i deres søgen efter hunner. Hunnerne kan nærmest ikke flyve, når de kommer ud af deres pupper, pga. de tunge ubefrugtede æg de bærer på. Efter parringen efterlader hannen en skummasse på spidsen af hunnens bagkrop, der forhindrer andre hanner i at parre sig med hunnen. Hedepletvinge er på vingerne i ca. 3 uger, typisk i den første halvdel af juni, men i varme forår kan de allerede ses fra omkring midt maj.
Den forekommer i små kolonier på fugtige heder og magre enge, der ikke gødes. Den kan træffes i kanten af heder, tørvemoser og i lavninger mellem klitter og heder. Den lever kun på områder, hvor der vokser mange individer af planten djævelsbid. Djævelsbid fungerer som føde for hedepletvingens larver.
Hedepletvingen findes primært i Nordjylland på forskellige lokaliteter. Arten er tilstede ved Tranum, Råbjerg Mose, Tolshave Mose, Jerup Hede, nord for Råbjerg Mile og langt mod vest ved Vullum Sø i Thy.
Miljøstyrrelsen
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2021)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
NT
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Artsfredningsbekendtgørelsen: Bilag 1, Habitatdirektivet: Bilag II, Bernkonventionen: Bilag 2)
taxon_details.lbl_danish_reference
Karsholt, O. & P.S. Nielsen, Revideret fortegnelse over Danmarks Sommerfugle, 2013
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.