art: Havål - Conger conger

Havålen kan herhjemme kun forveksles med ålen. Alene størrelsen er i de fleste tilfælde nok til at forhindre forveksling. De havål, der træffes i Danmark, er nemlig oftest længere end 125 cm og gerne 150-200 cm, mens den europæiske ål kun yderst sjældent er længere 125 cm og højst bliver ca. 150 cm. Hos havålen går rygfinnen tillige helt frem til omkring spidsen af brystfinnen, mens der er langt fra rygfinnens forkant til brystfinnens spids hos den ålen. Desuden har havålen overbid, mens ålen har underbid.

Havål er opportunistiske rovfisk, der primært lever af bundfisk som havkvabber, knurhaner, læbefisk, rødhajer, fladfisk og torskefisk. Arten æder også blæksprutter, større krebsdyr, artsfæller og ådsler. Fiskene er primært nataktive, specielt hvis de lever på lavt vand. Om dagen gemmer de sig i huler og fordybninger. Arten er trods den nordlige udbredelse forholdsvis varmekrævende, og meget tyder på, at en del af fiskene dør af kulde, når vandet bliver for koldt. Gydningen foregår om sommeren, hvor havet er 2.000-4.000 m dybt. Ligesom ålen, dør havålen også umiddelbart efter parringslegen og kan blive ca. 20 år.

Holder til i havet og vandrer ikke ind i ferskvand, som ålen gør. Den kan dog træffes i flodmundinger. Arten træffes oftest på sten- og klippebund, og da den foretrækker gode skjul, finder man den ofte ved skibsvrag og rev. Den kan dog også være almindelig på sandbund. Den findes normalt fra kysten ned til 100 meters dybde, men kan bevæge sig ned på godt 1.000 meters dybde. Larverne lever oppe i vandsøjlen.

Forholdsvis sjælden herhjemme og primært udbredt i Nordsøen og Skagerrak. Den er i dette årtusinde dog også registreret enkelte gange i de indre farvande, såsom Lillebælt og Guldborgsund. En stor andel af danske fund består af døde havål, der et skyllet i land i vinterhalvåret.

Mens havål vokser op, er de forholdsvis standfaste. Ofte kan dykkere ”besøge” de samme havål igen og igen, og fiskene kan undertiden blive så tillidsfulde, at de kan håndfodres. Halen bruges i øvrigt som gribehale, og får man en stor havål ombord på en båd, kan fisken ved hjælp af halen hurtigt kaste sig udenbords igen, hvis den får fat i rælingen.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.