#71036 | Dyreriget / Bløddyr / Snegle / Stylommatophora / Helicidae / Helix /

Vinbjergsnegl er vores største skalbærende landsnegl. Sneglehuset er næsten kugleformet og voksne snegle er 3,2-5,0 cm brede og høje. Skallen er lys gråbrun til rødbrun, mat og med grov struktur af lyse tværgående ribber og langsgående brede, gulbrune og rødbrune bånd. Kroppen er beigefarvet, med grove grå furer. En vinbjergsnegls hus har en navle som er halvt overdækket.
Forvekslingsmuligheder
Vinbjergsneglen kan forveksles med plettet voldsnegl, men denne har lukket navle. Som ung kan den forveksles med andre mindre skalbærende snegle.
Biologi
Vinbjergsnegl lever mest af grønne plantedele og nedfalden frugt, men den kan også æde døde dyr og forskelligt organisk affald.
Levested
Vinbjergsnegl foretrækker steder med kalkholdig jord. Den findes typisk på gamle volde og skrænter, i krat og parker ved gamle klostre.
Udbredelse
Vinbjergsnegl findes især i Østjylland og på Øerne – ofte omkring byerne. De danske bestande stammer fra udsætninger og udslip. I dag er vinbjergsnegl vidt udbredt.
Kilde
Miljøstyrelsen. 2019. Invasive snegle – Bestemmelsesnøgle.
Videre læsning
Snegle_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Man regner med, at det var middelalderens munke, som medbragte vinbjergsnegl, da disse måtte indtages under faste. Vinbjergsnegle og plettede voldsnegle anses for at være delikatesser i det sydlige Europa. De kan også findes i køledisken i nogle butikker herhjemme. Navnet vinbjergsnegl stammer fra Tyskland og Frankrig, hvor den findes i ”vinbjergene”.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: