Som ung kan plettet voldsnegl forveksles med kratsnegl. Den kan også forveksles med vinbjergsnegl, men disse kan adskilles ved at kigge på husets navle. Plettet voldsnegl har lukket navle, mens vinbjergsnegl har åben navle med en lille fold henover.

Sneglen æder forskellige plantedele, frugter, grøntsager, urter og blomster. Den kan have en betydelig påvirkning på hjemmehørende plantearter og andre sneglearter, hvor den optræder i høje tætheder.

Plettet voldsnegl findes i krat og lysåbne skove samt på overdrev. Den er almindelig i kultiverede områder.

Plettet voldsnegl er indført af zoologen Jonas Collin på Christianshavns Vold omkring 1880, hvorfra den hurtigt bredte sig. I dag er den vidt udbredt, især i den østlige del af landet. Den har formentlig, som vinbjergsneglen, bredt sig i landet ved menneskets hjælp. Snegle, som ikke har høj mobilitet, spredes ofte langt omkring via mennesker, enten via kulturplanter eller kompost, hvori sneglene eller deres æg befinder sig. Store skalbærende snegle spredes formentlig også, fordi folk syntes de er flotte at se på, og derfor gerne vil have dem i deres haver.

Miljøstyrelsen. 2019. Invasive snegle – Bestemmelsesnøgle.

Plettet voldsnegl anses ligesom vinbjergsneglen for at være en delikatesse i det sydlige Europa. Den bruges til sneglevæddeløb flere steder i verden, og til kommerciel fremstilling af creme mod rynker. Det er slimen og æg der anvendes, og der forskes stadig i slimens og æggehvidens evne til at reparere hud og hårceller.