Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Invasive snegle - Bestemmelsesnøgle" Miljøstyrelsen 13-08-2021

Plettet voldsnegl er en stor skalbærende snegl. Sneglehuset er næsten kugleformet, og voksne snegle er normalt 2,5-4,0 cm brede og høje. Skallen er rødbrun og nogle gange orange med mørke afbrudte bånd og pletter. Skallen virker mere farverig end vinbjergsneglens, mundingen er skæv ægformet, let udad bøjet og hvid hos voksne individer. 

Forvekslingsmuligheder

Som ung kan plettet voldsnegl forveksles med kratsnegl. Den kan også forveksles med vinbjergsnegl, men disse kan adskilles ved at kigge på husets navle. Plettet voldsnegl har lukket navle, mens vinbjergsnegl har åben navle med en lille fold henover.

Biologi

Sneglen æder forskellige plantedele, frugter, grøntsager, urter og blomster. Den kan have en betydelig påvirkning på hjemmehørende plantearter og andre sneglearter, hvor den optræder i høje tætheder.

Levested

Plettet voldsnegl findes i krat og lysåbne skove samt på overdrev. Den er almindelig i kultiverede områder.

Udbredelse

Plettet voldsnegl er indført af zoologen Jonas Collin på Christianshavns Vold omkring 1880, hvorfra den hurtigt bredte sig. I dag er den vidt udbredt, især i den østlige del af landet. Den har formentlig, som vinbjergsneglen, bredt sig i landet ved menneskets hjælp. Snegle, som ikke har høj mobilitet, spredes ofte langt omkring via mennesker, enten via kulturplanter eller kompost, hvori sneglene eller deres æg befinder sig. Store skalbærende snegle spredes formentlig også, fordi folk syntes de er flotte at se på, og derfor gerne vil have dem i deres haver.

Kilde

Sjove fakta

Plettet voldsnegl anses ligesom vinbjergsneglen for at være en delikatesse i det sydlige Europa. Den bruges til sneglevæddeløb flere steder i verden, og til kommerciel fremstilling af creme mod rynker. Det er slimen og æg der anvendes, og der forskes stadig i slimens og æggehvidens evne til at reparere hud og hårceller.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo