Den kan forveksles med andre arter af terner, men kan genkendes på sit næb og sorte nakketop, samt dens kald.

Splitternen lever især af småfisk, særligt tobiser, brislinger og sild, som den fanger ved at styrtdykke ned i stimerne. Den spiser desuden krebsdyr, bløddyr og orme. Den fouragerer længere ude på havet end andre ternearter. Fuglen yngler i en alder af 3 år. Den kan årligt få 1 kuld på 1-2 æg, der har en rugetid på 21-24 dage. Derefter har ungerne en ungetid på 35 dage.

Splitterner yngler på småøer, øer og holme i kolonier ved kyster og fjorde, der er ubeboede, har lav vegetation, og hvor dens fjender, såsom ræven, ikke kommer ud. De yngler som regel i midten af en hættemågekoloni, mens hættemågerne selv er ved at yngle. Her fordriver de aggresivt hættemågerne i den midterste del af kolonien og udnytter deres forsvar.

Splitterne er en forholdsvis almindelig fugl i Danmark, men arten er kun fordelt på 10-15 lokaliteter. I Danmark yngler den ret spredt, men forekommer særligt i det nordlige og vestlige Jylland. Efter yngletiden mødes splitternerne i Sydvestjylland, hvor de fælder samlet i stort antal. Fra midten af 1900-tallet udgjorde den danske ynglebestand ca. 6000-7000 par, men er i dag faldet til omkring 4000 par grundet forstyrrelser ved artens ynglepladser. Splitterner overvintrer i Vestafrika og ved Guineabugten, men er de seneste år også observeret overvintrende i det sydlige Europa og ved De Britiske Øer. De kommer til Danmark i april, og ved udgangen af august-september er de fleste fløjet sydpå igen.

Miljøstyrelsen

Splitterne i Danmarks Fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening

Terner. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Ved Blåvandshuk er der talt op til 10.000 splitterner, hvorfor denne lokalitet har en særlig betydning internationalt for arten.