art: Europæisk ål - Anguilla anguilla

I havet kan ålen lettest forveksles med havålen. Det bedste kendetegn til adskillelse er, at rygfinnen stopper langt bag brystfinnerne hos ålen, mens den går helt frem til over eller lige bag brystfinnerne hos havålen. Lampretter mangler brystfinner, og de har syv gælleåbninger på hver side af hovedet, hvor ålen kun har én. Den amerikanske ål (endnu ikke fundet i Danmark) kan ikke skelnes fra den europæiske ål med det blotte øje. Til gengæld er der forskelle i antallet af ryghvirvler, og den amerikanske ål har som regel ca. 106 ryghvirvler, mens den europæiske ål normalt har cirka 115.

Ålen yngler i saltvand og vokser op i ferskvand. Nogle ål tilbringer dog hele livet i salt- eller brakvand. Ål æder, hvad de er i stand til at gabe over. Det drejer sig især om fisk (også artsfæller), snegle, muslinger, krebsdyr, orme og insektlarver. Store ål kan endda tage frøer, vandfugleunger og vandrotter. Ålenes evne til at finde frem til egnede levesteder er enestående. De kan f.eks. svømme gennem underjordiske vandforbindelser, såsom drænrør, og åleyngel kan kravle lodret op ad en væg, blot der er den mindste ujævnhed at støtte sig til. De er kendt for at være meget hårdføre, og de kan overleve længe oven vande, da de små gælleåbninger forhindrer gællerne i at udtørre. Ål yngler i Sargassohavet ud for Nordamerika. Larverne er syv til ni måneder om at ankomme til Europa. Ålene dør i Sargassohavet efter gydningen. Den ældste ål, der blev holdt i et akvarium, blev 88 år.

Lever på bunden i salt-, brak og ferskvand. I havet findes ålene langs alle typer af kyster, men de forekommer dog i størst antal på lavvandede beskyttede områder, i fjorde, bugter og nor. I ferskvand er den naturlige forekomst betinget af adgang fra havet, men de træffes i alle typer vande fra de mindste grøfter til de største søer. Ål er varmtvandsfisk, og når vandtemperaturen falder i løbet af efteråret, søger de mod områder, hvor de kan overvintre.

Meget almindelig i ferskvand og i havet nær kysterne over hele landet.

Ålens larver forvandler sig til gennemsigtige glasål. I forbindelse med at glasålene søger mod opvækstområderne i fjorde og vandløb, bliver de gradvist bundlevende og får farve. De kaldes nu for gulål. Når de nærmer sig kønsmodning, sker en forvandling til blankål, og de får et messingfarvet til sølvagtigt skær på siderne.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Ål_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).