Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Stør, Almindelig stør| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 03-03-2021
En stor og hårdfør stør. Snuden er ret lang. Den tandløse mund sidder på hovedets underside og kan skydes frem til et kort rør som hos andre stører. Gællehuden fra de to sider er fastvokset til struben og danner ikke en fold under struben. De fire skægtråde sidder omtrent midt mellem snudespidsen og munden, og de kan ikke nå munden, når de foldes tilbage. Ryggen og de øvre sider er grå eller gråbrune, mens bugen er lys. Ryg- og sideskjolde er som regel lidt lysere end den omgivende hud, mens bugskjoldene fremstår lidt mørkere end den omgivende hud. Det antages, at arten kan blev op til 600 cm og veje 1.000 kg. Den europæiske styr har været tæt på at blive udryddet, og i dag er størerne sjældent længere end 200 cm.
Arter af stør kan være svære at skelne fra hinanden, bl.a. fordi de ofte kan yngle med hinanden og skabe krydsninger eller hybrider. Den europæiske stør og den vestatlantiske stør kan som regel adskilles ud fra forskelle i antallet af benskjolde. Den europæiske stør har 9-16 (oftest 14) rygskjolde og 24-40 (oftest 30) sideskjolde, mens den vestatlantiske stør typisk har 9-11 rygskjolde og 18-27 sideskjolde (oftest 23). I forhold til øvrige størarter er det kombinationen af en forholdsvis lang snude, der udgør ca. halvdelen af hovedlængden, glatte skægtråde ca. midt mellem snudespidsen og munden, en forholdsvis lille mund og ret store benskjolde (24-40 sideskjolde), der adskiller den europæiske stør fra dem alle.
Føden består især af bløddyr, krebsdyr, orme og småfisk. Størerne danner ikke stimer, men kan godt samle sig i bestemte områder. Arten er meget hårdfør og tåler store udsving i både temperatur og saltholdighed. Arten kan tåle langt tids ophold oven vande. Europæiske stører bliver meget sent kønsmodne. Hannerne skal være mindst 7 år gamle, og hunnerne mindst 8, men kan kan også være så gamle som 20 år, når de yngler første gang. Legen foregår i perioden fra marts til august, når temperaturen når over 20 °C. Arten yngler ikke i danske farvande. Rigtig gamle fisk hører fortiden til, men nogle forskere anslår, at den europæiske stør kan blive mindst 100 år.
Kan både leve som rent ferskvandsfisk og vandre fra floder ud i havet. Fiskene er overvejende tilknyttet bunden, og de foretrækker områder med sand- eller mudderbund. I havet opholder den sig oftest ret kystnært i områder med blød bund – som regel på mindre end 50 meters dybde. I Adriaterhavet har man imidlertid registreret den ned til 200 meters dybde.
Sjælden i danske farvande, men siden man begyndte at udsætte europæiske stører i Elben og dens tilløb i 2007 er strejfere igen begyndt at dukke op i danske havområder. Både i 2017 og 2018 blev arten rapporteret fire gange, og fangsterne fordelte sig på Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Stør. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Habitatdirektivet: Bilag II, Bilag IV, Bernkonventionen: Bilag 2, Bonnkonventionen: Liste I, Liste II, Artsfredningsbekendtgørelsen: Bilag 1)
CITES
Bilag A
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Tidligere etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.