Minder rigtig meget om starskjoldtæge, og de to arter kan være vanskelige at kende fra hinanden. Hos græsskjoldtæge ligger midterkølen imidlertid i samme plan som sidestykkerne, hos starskjoldtæge er hovedets midterkøl indsænket i forhold til sidestykkerne. Det andet antenneled er ca. 2 gange så langt som det tredje hos græsskjoldtæge, hos starskjoldtæge er andet antenneled kun ca. 1,5 gange så langt som det tredje. Græsskjoldtæge kan desuden forveksles med stor skjoldtæge, som dog er tydeligt større – og som ikke er fundet her i landet siden ca. 1850. Stor skjoldtæge kan kendes på, at hovedets sidestykker når sammen foran midterkølen.

De små nymfer suger på blade og strå, store nymfer og voksne tæger især på modne frø. Overvintrer som voksen. Parring og æglægning finder sted om foråret eller i starten af forsommeren. Hunnen lægger sine æg på undersiden af græsstrå. Nymferne kommer frem i juli-august, og de voksne tæger kan ses fra august og frem til hen på efteråret. Der er én årlig generation.

Levestederne er lysåbne, solvarme overdrev og strandenge, hvor arten især lever på mange forskellige slags græsser. Overvintrer under visne blade i skovbryn og hække.

Sjælden i Danmark, hvor dens udbredelse er begrænset til den sydlige del af landet med nogle få afstikkere til det nordlige Sjælland. Den kan imidlertid lokalt være ret talrig.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).