Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020

Gråbrun, okkergul eller mørkebrun til karminrød med mere eller mindre tydelige mørke partier og tegninger. Hovedets midterkøl ligger lavere end sidestykkerne, og det andet antenneled er ca. 1,5 gange så langt som det tredje. Scutellum dækker vingerne og næsten hele bagkroppen. Forrest på scutellum – lige bag pronotum – findes ofte et par små, lysegule eller hvide pletter og af og til en lys midterstribe. Arten varierer en del. Nogle eksemplarer er næsten helt ensfarvede, mens andre er meget spraglede. Nymferne har samme farver som de voksne, men er ofte lysere. Længde 9-11 mm.

Forvekslingsmuligheder

Starskjoldtæge ligner græsskjoldtæge, og de to arter kan være meget vanskelige at kende fra hinanden. Hos starskjoldtæge ligger midterkølen imidlertid lavere end sidestykkerne, hos græsskjoldtæge ligger hovedets midterkøl i samme plan som sidestykkerne. Det andet antenneled er kun ca. 1,5 gange så langt som det tredje hos starskjoldtæge, hos græsskjoldtæge er andet antenneled ca. 2 gange så langt som det tredje. Starskjoldtæge kan desuden forveksles med stor skjoldtæge, som imidlertid kan kendes på, at hovedets sidestykker når sammen foran midterkølen. Stor skjoldtæge, som ikke fundet her i landet siden ca. 1850, er også større.

Biologi

Lever af næring fra værtsplanterne. Overvintrer som voksen. Parring og æglægning finder sted i slutningen af maj eller i starten af forsommeren. Hunnen lægger sine æg på undersiden af græsstrå, og æggene placeres normalt i to rækker ved siden af hinanden. Nymferne kommer frem fra sidst i juni, men man kan finde nymfer helt hen i september. De voksne tæger er fremme fra slutningen af juli og kan nu ses til hen på efteråret. Der er én årlig generation.

Levested

Lever som regel på fugtige lokaliteter. Man finder den i våde enge, moser, skovlysninger og på strandenge. Både nymferne og de voksne tæger lever på mange forskellige arter af starer og græsser samt på lyse-siv. Overvintrer under visne blade eller anden vegetation på tørre steder.

Udbredelse

Fundet i alle landsdele, men er mest udbredt i de østlige egne. I Vest- og Nordjylland er der langt mellem findestederne - men arten er tilsyneladene i fremgang.

Kilde

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo