Starskjoldtæge ligner græsskjoldtæge, og de to arter kan være meget vanskelige at kende fra hinanden. Hos starskjoldtæge ligger midterkølen imidlertid lavere end sidestykkerne, hos græsskjoldtæge ligger hovedets midterkøl i samme plan som sidestykkerne. Det andet antenneled er kun ca. 1,5 gange så langt som det tredje hos starskjoldtæge, hos græsskjoldtæge er andet antenneled ca. 2 gange så langt som det tredje. Starskjoldtæge kan desuden forveksles med stor skjoldtæge, som imidlertid kan kendes på, at hovedets sidestykker når sammen foran midterkølen. Stor skjoldtæge, som ikke fundet her i landet siden ca. 1850, er også større.

Lever af næring fra værtsplanterne. Overvintrer som voksen. Parring og æglægning finder sted i slutningen af maj eller i starten af forsommeren. Hunnen lægger sine æg på undersiden af græsstrå, og æggene placeres normalt i to rækker ved siden af hinanden. Nymferne kommer frem fra sidst i juni, men man kan finde nymfer helt hen i september. De voksne tæger er fremme fra slutningen af juli og kan nu ses til hen på efteråret. Der er én årlig generation.

Lever som regel på fugtige lokaliteter. Man finder den i våde enge, moser, skovlysninger og på strandenge. Både nymferne og de voksne tæger lever på mange forskellige arter af starer og græsser samt på lyse-siv. Overvintrer under visne blade eller anden vegetation på tørre steder.

Fundet i alle landsdele, men er mest udbredt i de østlige egne. I Vest- og Nordjylland er der langt mellem findestederne - men arten er tilsyneladene i fremgang.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).