Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Almindelig ålekvabbe| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021
En lille til mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er langstrakt. Hovedet er kraftigt og omtrent lige så bredt, som det er højt. Rygfinnen, halefinnen og gatfinnen danner en sammenhængende bræmme. Rygfinnen begynder helt fremme over gællelågets bagkant, og den er speciel, idet der tæt på halespidsen er et lavt parti med 6-13 korte, bøjelige pigstråler, som giver et "hak" i finnen. Brystfinnerne er meget store og afrundede. Ryggen og de øvre sider er normalt gråbrune, gulbrune eller grønbrune, mens bugen er gullig eller hvidlig. Oftest er ålekvabberne ret spraglede med mørke og lysere partier og mønstre, der ofte danner 10-20 (typisk 14-15) brede tværstriber på kroppen. Langs sidens midte er der også ofte mørke pletter. Som regel er der også nogle hvidlige pletter/mønstre langs siden. Kan blive op til 42 cm og veje godt 300 g.
Ålekvabben minder blandt de danske fisk mest om den almindelige ålebrosme. Ålekvabben kendes bl.a. på, at den har et tydeligt indhak bagest i rygfinnen, som ikke findes hos ålebrosmen. Fra Sars’ porebrosme kendes ålekvabben på sin noget kraftigere bygning. Tangspræl, buskhoved, spidshalet langebarn og plettet langebarn har alle en egentlig velafsat halefinne, mens de uparrede finner er vokset sammen til en sammenhængende bræmme hos ålekvabben.
Føden består af små hvirvelløse dyr som orme, krebsdyr og snegle og muslinger. Ålekvabber æder også fiskeæg og -yngel. Ålekvabber kan være aktive både dag og nat, men det er især om natten, at de kommer frem fra deres skjul for at søge føde. Ålekvabber kan findes i store tætheder, men de danner ikke egentlige stimer eller flokke. Ålekvabben er en koldtvandsfisk, hvilket bl.a. ses ved, at de yngler om vinteren. Hunnerne føder levende unger fra december til marts. Fiskene kan leve i op til 10 år, men blive sjældent ældre end fem år gamle.
Ålekvabben er en bundfisk, der hovedsagelig lever på lavt vand. De træffes helt inde fra kysten (undertiden i tidevandspytter) og som regel ud til ca. 40 meters dybde. Særligt i fjordene, på beskyttede kyster og i havne er de talrige. Arten tåler brakvand og store udsving i vandets saltholdighed. Ålekvabber er endda i stand til at overleve i rent ferskvand i en periode.
Meget almindelig i hele landet. Især i fjordene og på kyster med tang og ålegræs er ålekvabben talrig.
Ålekvabben er tidligere bl.a. blevet kaldt "ålemoder". Indtil man løste mysteriet om, at ålen yngler i Sargassohavet, var det nemlig en udbredt opfattelse, at ålekvabben måtte være hunnen til ålen.
Ålekvabbe. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.