Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021
En lille til mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er meget langstrakt, og hovedet er aflangt. Rygfinnen er meget lang og strækker sig fra nakken til haleroden. Den består af 68-76 stive pigstråler. Halefinnen er lang og ender i en afrundet spids. Brystfinnerne er store og næsten af samme længde som hovedet. Farven varierer. Som regel er fisken oventil gulbrun eller grågul med mørke, uregelmæssige striber og pletter, der undertiden danner otte-ni tværbånd. Bugen er hvidgul med perlemorsglans. Undertiden har fiskene et blåligt eller rødligt skær. I rygfinnen findes en række (ca. 12) svage, brunlige bånd, der peger skråt op- og fremad. Bliver normalt op til ca. 35 cm, men kan maksimalt nå en længde på 49 cm.
Spidshalet langebarn har både en egentlig halefinne og en lang rygfinne, der udelukkende består af stive pigstråler. Disse karakterer deles herhjemme kun med tangspræl, buskhoved og plettet langebarn. Men tangspræl har 9-15 iøjnefaldende øjepletter langs ryggen. Buskhoved har to grenede hudvedhæng, der ligner små buske, over øjnene. Og plettet langebarn har en lige eller svagt konveks bagkant på halefinnen, mens halefinnens er tilspidset hos spidshalet langebarn.
Føden består af hvirvelløse smådyr. I akvarier har man observeret, at fiskene ved at støde med hovedet og vrikke med kroppen i løbet af 12-24 timer graver Y-formede huler i bunden. Fiskene lader til at være mest aktive omkring solopgang og solnedgang, men ellers opholder de sig i hulerne en stor del af tiden. Yngler herhjemme i december og januar og kan måske leve i op til 15 år.
De bundlevende fisk findes overvejende på dybder på ca. 15-200 meter, men er fundet ned til godt 350 meters dybde. Artem findes især på mudderbund, men er også truffet i områder med hård bund. Spidshalet langebarn er en kuldetolerant fisk. I Nordatlanten lever den ofte i vand omkring 0 °C, og den kan også overleve vandtemperaturer under 0 °C, selv i områder hvor den er udsat for at komme i kontakt med iskrystaller.
Almindelig, især i de dybe dele af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, men findes også i vores indre farvande, mens den er meget sjælden ved Bornholm.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1882
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.