#108631 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Hjulkrustrådsspindere / Uloborus /

Fjerbenet edderkop (Uloborus plumipes) er en, af kun to arter herhjemme i familien Uloboridae - også kaldet hjulkrustrådsspindere. Denne familie af edderkopper er særligt kendt for at være den eneste familie af edderkopper, hvor alle arter mangler gift i deres chelicerer (kæber).
Ordet ”fjerbenet” i det danske trivialnavn kommer af, at hunnen har en tydelig samling af hår på hendes forreste skinneben, der til dels kan minde om noget fra en fjerdragt. Dette alene gør artens hun umiskendelig. Hannen mangler dog disse og er mere spinkel. Bagkroppen for begge køn er puklet og set fra siden danner den en karakteristisk silhuet, der får edderkoppen til at ligne en pind eller et vissent blad fanget i det hjulspind, som arten larver. Spindet laves ofte horisontalt, og indeholder nogle tæt-spundne krussede strenge kalder stabilimenta. De har formentlig til funktion at forstærke spindet. Arten har 8 øjne, men to af dem er meget reduceret, så de selv ikke kan anes med en god makrolinse.
Arten kommer i mange brune, grå og sorte nuancer og størrelsen varierer en del. Gravide hunner kan opnå en pæn størrelse.
Gennemsnitlige kropsstørrelser: Hun 4-6 mm; han 3-4 mm
Forvekslingsmuligheder
Der burde ikke være nogen danske forvekslingsmuligheder. Selv den anden danske art i familien, trekantspinderen (Hyptiotes paradoxus), er meget anderledes. Den endnu ikke fundne art i landet, Uloborus walckenaerius kan ligne. Det er muligt at denne art vil kolonisere landet i fremtiden med klimaforandringer og med import af eksotiske planter fra Sydeuropa. Den proportionelt lignende, men anderledes farvede Zosis geniculata er fundet en enkelt gang i 1879 i København.
Biologi
Arten fanger bytte i sit konstruerede hjulspind af krustråd. Da arten ikke besidder gift til at immobilisere byttet, er den i stedet vildt effektiv i sin evne til hurtigt at spinde byttet ind i en særlig type spind. Herefter gylper den fordøjelsesenzymer op udover det levende bytte, som langsomt ætses levende, mens det forarbejdes af edderkoppens chelicerer. De suppe-agtige rester af byttet suges herefter ind i edderkoppens sugemave. I processen holder edderkoppen forbenene ud til siden, muligvis for at undgå at fordøje sig selv ved opkastningen af fordøjelsesenzymerne. Man vil ofte kunne finde individer siddende med deres seneste måltid i munden, der ikke længere ligner noget der har været levende. Den halvfordøjede madpakke er tilnærmelsesvis rund, sort og ligner at den er “folie-indpakket”.
Artens ægsække er specielle. De er mere eller mindre stjerneformede. Hunnen spinder først den ene side af den stjerneformede ægsæk, herefter lægger hun sin klynge af æg, der tæller omkring 20-40, på det spundne underlag. Æglægningen er forholdsvis hurtig (Omkring 10 minutter). Når æggene er lagt, spinder hun den anden side af ægsækken, sådan at æggene til sidste ligger i et hulrum. Produktionen af ægsækken + selve æglægningen tager op imod 3 timer.
Æggene ligger beskyttet inde bag noget særligt brunligt silke, med en svagt bronze-agtig skær til sig, og hænger ellers løst fra en spind-tråd. De første par dage har jeg observeret hunnen beskytte ægsækken, efterfølgende ser hun ud til at efterlade den.
Det tager en månedstid for æggene at klække og til at de juvenile er klar til at sprede sig.
En enkelt edderkop, under opsyn i forbindelse med et studie af artens adfærd, lavede en ægsæk uden det brunlige silke, og tilmed var den hæftet til bunden af bøtten, som hun befandt sig i, men dette må ses som en sjælden afvigelse.
Levested
Arten er varmekrævende, og findes ofte i væksthuse, på planteskoler, eller i potteplanterne i folks hjem. I et hus i Skælskør området viste arten sig også at være en af de mest almindelige husboende edderkopper i et køkken-alrum, med masser af voksne, ægsække og unger. Det er muligt at dens evne til at leve indendørs i almindelige huse indtil nu har være undervurderet. Stigende temperaturer kan muligvis også øge artens forekomst og spredning til andre nicher i fremtiden i Danmark.
Udbredelse
Arten er ikke sjælden, men heller ikke en man støder på hver dag. Der er spredte fund over det meste af landet, og arten er nok noget overset grundet sin lille størrelse. Den er ret varmekrævende. Arten er under heftig spredning i store dele af verdenen i disse år. Den er blandt andet for nyligt indført til flere dele af Afrika via. mennesker.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: