#100304 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Deraeocoris /

En stor og meget robust blomstertæge. Som de øvrige danske arter i slægten er den glinsende med en næsten ubehåret og meget kraftigt punkteret overside. Kan variere i grundfarve fra gulbrun til rødbrun og mørkebrun. Pronotum er forsynet med en smal hvidgul bagkant. Langs kanten af scutellum et hvidgult ”V”. Skinnebenene med mørke og lyse striber. Længde 6,3-7,2 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan ligne mørke individer af Deraeocoris ruber (se denne). Kan desuden minde overfladisk om Alloeotomus-arterne samt visse farvevarianter blandt Lygus-arterne, især almindelig engtæge (Lygus pratensis), men kan kendes fra disse på de stribede ben. Nymfen er ret karakteristisk med lange hår og en spraglet rødbrun og hvidlig overside. Se dog Alloeotomus gothicus.
Biologi
Føden består af dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juli til midten af august. Én generation om året.
Levested
Lever i skovbryn, levende hegn, parker, haver m.v. Blandt de mange værtsplanter kan nævnes lind ask, hassel, slåen og ahorn.
Udbredelse
Fundet som ny art for Danmark i 2006 ved Kasted Mose ved Århus. Den har siden bredt sig voldsomt på Øerne og i Østjylland.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta
Arten blev oprindelig beskrevet fra Sicilien og blev indtil for få årtier siden regnet som endemisk, men i løbet af de seneste årtier har den bredt sig mod nord, og dens udbredelsesområde inkluderer nu også Danmark, hvor den blev registreret for første gang i 2006. Flere mener imidlertid, at den ikke har krydset Alperne ved egen hjælp, men er indslæbt til områder nord for Alperne, hvorfra den så har spredt sig videre nordpå.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: