Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Europæisk sardin| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En lille sildefisk. Kroppen er langstrakt og lettere sammentrykt. Munden er stor med et svagt underbid. Bagkanten af overkæbebenet når højst tilbage til en lodret linje gennem midten af øjet. Gællelåget er med tre til fem stråleformede furer. Øjnene er forholdsvis store, og har et næsten usynligt fedtlåg (en tynd gennemsigtig membran) hen over den forreste og bageste del af øjet. Ved halefinnens rod sidder på hver side (oppe og nede) to aflange, forstørrede skæl. Bugfinnerne er små. De sidder under bageste halvdel af rygfinnen. Ryggen er ensfarvet grønlig eller blålig. Siderne er sølvfarvede med et gyldent skær. Ved overgangen fra ryg til side kan der være et blåligt bånd. Langs siden findes ofte en række mørke pletter. Bliver normalt 15-20 cm, mens kan blive op til ca. 30 cm.
Hos majsild og stavsild når overkæbens bagkant tilbage til bagkanten af øjet, mens den kun når tilbage til omtrent midt under øjet hos sardinen. Og så bliver sardinen kun op til ca. 30 cm, mens stavsild og majsild kan blive op til henholdsvis ca. 60 og 80 cm. Sild og brisling mangler både sardinens mørke pletter langs siden (ofte lidt svære at se) og sardinens indhak midt på overkæben.
Føden består af krebsdyr, fiskeæg og -larver. Føden indtages ved at vandet filtreres gennem gællegitteret, men fiskene snapper også aktivt efter enkelte større byttedyr. Sardiner er forholdsvis varmekrævende stimefisk. Stimerne kan bestå udelukkende af sardiner, men ofte blander de sig med andre arter, f.eks. sild. Sardiner foretager fødevandringer mod nord om sommeren og om efteråret, så det er især på den tid, at de træffes ved Danmark. Yngler fra april til juli og så vidt vides ikke i dansk farvand. Kan blive op til 15 år, men de fleste steder ikke ældre end 10 år.
Lever i havets frie vandmasser, især fra overfladen til 55 meters dybde og i sjældne tilfælde ned til 150 meters dybde.
Forholdsvis sjælden i danske farvande. Arten er mest udbredt i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Fra tid til anden træffes den også i vore fjorde.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1866
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.