Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
taxon_details.msg_we_are_working
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
Vores største sildefisk. Bagkanten af overkæbebenet når omtrent til øjets bagkant. Overkæben har en fordybning i midten, hvori underkæbens spids passer. Øjnene har såkaldte fedtlåg (en tyk gennemsigtig membran) hen over den forreste og bageste del af øjet. Skællene er tynde, løstsiddende, forholdsvis små og sidder i et uregelmæssigt mønster på siderne, så de er svære at tælle. Normalt er der langs siden 60-90 skæl. Ryggens farve er oftest dyb blå, men kan også være grønbrun. Normalt er der en stor mørk plet ved bagkanten af gællelåget, men den kan mangle. Der kan også være yderligere en til fem svagere mørke pletter langs siden, men disse træder ofte kun frem, når fisken er død og skællene fjernet. Kan normalt blive op til 70 cm, maksimalt 80 cm, og veje op imod 4 kg.
Hos stavsilden sidder skællene i et regelmæssigt mønster, mens mønsteret hos majsilden er uregelmæssigt. Fra de øvrige arter i sildefamilien herhjemme (brisling, sardin og sild) kendes majsilden (og for de fleste karakterer også stavsilden) på en kombination af følgende karakterer: et tydeligt indhak i midten af overkæben, hvor spidsen af underkæben passer, et furet gællelåg, nul til seks sorte pletter langs siden, et tydeligt, gennemsigtigt fedtlåg over den forreste og bageste del af øjet (næsten usynligt hos de andre), og et overkæbeben hvis ende flugter omtrent med bagkanten af øjet. Endelig er majsild og stavsild de eneste af vores sildefisk, der bliver længere end 40 cm.
Majsilden yngler i ferskvand og vokser op i havet. I havet lever majsilden fortrinsvis af zooplankton som vandlopper, lyskrebs og pungrejer. Desuden æder den lidt større krebsdyr og småfisk. I ferskvand indtager de voksne fisk ikke føde på deres vej frem og tilbage til gydepladserne. De vender tilbage til de vandløb, hvor de selv er klækket, og gydningen finder sted i maj-juni. Efter gydningen vandrer de voksne majsild nedstrøms, men hovedparten dør, inden de når havet. Ynglen, som opholder sig de første måneder af deres liv i ferskvand, lever her af forskellige planktoniske krebsdyr og af insektlarver. Kan blive op til otte år.
I havet har arten en overvejende kystnær udbredelse på vanddybder på 10-150 meter. Den er dog registreret på dybder helt ned til 300 meter. Når fiskene skal gyde, trækker de ind i større vandløb.
En meget sjælden gæst i danske farvande og ikke dokumenteret siden 1993.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Habitatdirektivet: Bilag II, Bilag V, Bernkonventionen: Bilag 3)
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1871
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.