art: Grøn kølleguldsmed - Ophiogomphus cecilia

Den kendes fra to andre lignende arter på den næsten ensfarvede, lysegrønne forkrop.

De voksne guldsmede jager i luften og tager flyvende insekter som fluer, hvepse, døgnfluer, sommerfugle og andre guldsmede. Larvernes fødegrundlag udgøres af små snegle og forskellige arter af vandinsekter. Larverne angriber alt, der har en passende størrelse, f.eks. vandinsekter og deres larver. 

Det meste af tiden flyver den lavt og hurtigt hen over vandet eller hviler på sten, sandbanker eller jord, som solen skinner på. Hannen er ret aggressiv og angriber uden tøven andre hanner, som flyver forbi.

Parringen foregår i bevoksningen ved vandløbet. Derefter flyver hunnen langsomt ud over åen, hvor hun af og til dypper bagkroppen i overfladen af vandet og lader æggene falde ned i vandet.

Æggene klækkes efter 4-6 uger. Larverne ligger derefter det meste af tiden nedgravet i bunden af vandløbene i en stenet og sandet bund, hvor der kun er lidt undervandsvegetation og hvor der er hurtigt strømmende vand. Indimellem kommer larverne op fra bunden og skjuler sig da mellem sten og rødder fra udhængende brinker.

Deres udvikling varer 3-4 år, og forvandlingen til voksne guldsmede foregår på sten, tørlagte bredder eller på planter i vandkanten. Forvandlingen foregår fra slutningen af juni, og den voksne guldsmed kan herefter ses frem til slutningen af august. Chancen for at se den er størst i juli i varmt solskinsvejr. Men den kan være svær at opdage, når den lavt og hurtigt flyver forbi ude over åen. Generelt er den sky og svær at komme tæt på.

Hannen hos den grønne kølleguldsmed er territorial og ret aggressiv. Den angriber uden tøven andre forbiflyvende hanner.

Grøn kølleguldsmed yngler i rene og kølige vandløb, rige på ilt. Den voksne guldsmed foretrækker åbne steder, hvor solen kan skinne ned, men træffes også af og til i skovlysninger længere væk fra ynglepladsen. Den foretrækker større vandløb og findes i størst antal i de nedre dele af å-systemerne.

Grøn kølleguldsmed findes kun i nogle få store jyske å-systemer, nemlig Skjern Å, Karup Å, Storå og Gudenåen. Her kan den lokalt optræde i ganske stort tal. Den har tidligere været kendt fra Varde Å, og det er ikke umuligt, at den fortsat kan leve der.

Hvad kan hjælpe arten?

Det er afgørende for grøn kølleguldsmed, at der findes gode spredningsmuligheder og egnede levesteder, hvor arten kan sprede sig til, således at der på lang sigt sikres levedygtige bestande i flere større vandløb i Jylland. Det vil derfor hjælpe arten, at der findes tilstrækkelige store arealer med egnede yngle- og opvækstmuligheder i form af lange vandløbsstrækninger med rent og hurtigt strømmende vand, og sand og grus på bunden af vandløbene.

Larverne lever nedgravet i bunden, og det vil derfor gavne arten, at man undlader regulering af vandløbsbundene.

Vandløbsspærringer kan nedsætte strømhastigheden og dermed forringe levevilkårene for guldsmedene. Man kan derfor hjælpe arten ved at fjerne spærringerne.