Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020
Brun eller olivengrøn med fine, mørke punkteringer. Inderste antenneled er grønligt, de yderste sorte. Pronotums siderande, forreste del af vingekanterne, en plet bagest på scutellum samt bagkropsranden er hvide eller hvidgule. I forbindelse med overvintringen ændrer dyrene farve og bliver mørkebrune. Hen på foråret bliver de atter brune eller olivengrønne. Bortset fra farveskiftet fra grønligt til brun varierer arten ikke ret meget. Nymfer er grågrønne eller skinnende sorte. Længde 11-13 mm.
Kan især forveksles med enebærbredtæge, som dog har en varmere grøn farve om sommeren. Om efteråret og vinteren, hvor dyrene er brune, er det imidlertid ikke let at se forskel. Fyrrebredtæge kendes dog sikkert på, at den har en tydeligt længere sugesnabel end enebærbredtæge. Hos fyrrebredtæge strækker sugesnablen sig tilbage til undersiden af det tredje bagkropsled. Hos enebærbredtæge når sugesnablen kun til bagbenene, som er placeret på det tredje forkropsled. Fyrrebredtæge kan muligvis også forveksles med grøn bredtæge og gyvelbredtæge, som dog begge mangler den lyse plet bagest på scutellum.
Små nymfer suger på friske skud, de store nymfer og de voksne tæger på de umodne kogler. Den voksne tæge overvintrer. Parring og æglægning finder sted fra slutningen af april, og hunnen lægger sine æg på fyrrenåle og små kviste. Nymferne kan findes fra juni til september. De nye voksne tæger er fremme fra midten af august og kan nu findes frem til begyndelsen af november. Der er én årlig generation.
Levestederne er fyrreskove og lysåbne blandingskove samt hedeområder med spredte, gamle fyrretræer. Arten lever især på skov-fyr. Overvintrer mellem fyrrenåle og anden vegetation under fyrretræerne.
Ret udbredt, men lokal og ikke almindelig. Det ser og ud til, at den er under udbredelse. Den findes især i de sandede egne i Jylland. På Øerne er den sjælden. De fleste danske fund er gjort på kystnære lokaliteter, men der er også adskillige registreringer fra Midtjylland.
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2007)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Nielsen, O.F. & L. Skipper, Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks Dyreliv, bd.13. Apollo Booksellers, 2015
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1914
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.