art: Fyrrebredtæge - Chlorochroa pinicola

Kan især forveksles med enebærbredtæge, som dog har en varmere grøn farve om sommeren. Om efteråret og vinteren, hvor dyrene er brune, er det imidlertid ikke let at se forskel. Fyrrebredtæge kendes dog sikkert på, at den har en tydeligt længere sugesnabel end enebærbredtæge. Hos fyrrebredtæge strækker sugesnablen sig tilbage til undersiden af det tredje bagkropsled. Hos enebærbredtæge når sugesnablen kun til bagbenene, som er placeret på det tredje forkropsled. Fyrrebredtæge kan muligvis også forveksles med grøn bredtæge og gyvelbredtæge, som dog begge mangler den lyse plet bagest på scutellum.

Små nymfer suger på friske skud, de store nymfer og de voksne tæger på de umodne kogler. Den voksne tæge overvintrer. Parring og æglægning finder sted fra slutningen af april, og hunnen lægger sine æg på fyrrenåle og små kviste. Nymferne kan findes fra juni til september. De nye voksne tæger er fremme fra midten af august og kan nu findes frem til begyndelsen af november. Der er én årlig generation.

Levestederne er fyrreskove og lysåbne blandingskove samt hedeområder med spredte, gamle fyrretræer. Arten lever især på skov-fyr. Overvintrer mellem fyrrenåle og anden vegetation under fyrretræerne.

Ret udbredt, men lokal og ikke almindelig. Det ser og ud til, at den er under udbredelse. Den findes især i de sandede egne i Jylland. På Øerne er den sjælden. De fleste danske fund er gjort på kystnære lokaliteter, men der er også adskillige registreringer fra Midtjylland.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).