art: Grøn bredtæge - Palomena prasina

Kan især forveksles med gyvelbredtæge, som også er brun om vinteren og grøn om foråret. Denne har imidlertid ensfarvede antenner, hvor grøn bredtæge har tofarvede antenner. Det mest sikre kendetegn er dog, at gyvelbredtæge på undersiden af andet bagkropsled har en fremadrettet torn, som strækker sig frem til de mellemste ben. Enebærbredtæge og fyrrebredtæge, som også optræder i grønne og brune farveformer, kan ligeledes minde om grøn bredtæge. Disse arter kendes dog let på, at scutellums spids og pronotums siderande er tydeligt hvide eller gulhvide. Findes på mange forskellige biotoper med urter, buske og træer. 

De små nymfer suger især på blade og knopper. De store nymfer og de voksne tæger på modne frø og frugter. Den voksne tæge overvintrer. Parring og æglægning foregår om foråret, og man kan træffe nymfer fra juni og helt hen til oktober. Den nye generation er fremme fra slutningen af juli, og man kan således ofte finde nymfer og voksne tæger sammen i sensommeren. Der er én årlig generation.

Træffes i krat, skovbryn, haver, parker og mange andre steder. Værtsplanterne er forskellige løvtræer, buske og urter som arter i skærmplantefamilien, nælde, hindbær og brombær.

Udbredt og meget almindelig i det meste af Danmark. Den er noget lokal i Vestjylland, men her er den efterhånden også fundet en del steder.

I løbet af efteråret skifter arten farve og bliver mere olivengrøn eller gulgrøn, og når den går til overvintring, er den brun eller skinnende rødbrun. Om foråret – efter overvintringen – er den atter grøn. Den afpasser således sit udseende efter årstidens farver, sådan at den hele tiden er godt kamufleret.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).