art: Havtaske - Lophius piscatorius

Sort havtaske har kun 9-10 finnestråler i bageste rygfinne, 8-9 gatfinnestråler og 24-27 brystfinnestråler, mens almindelig havtaske har 10-11 finnestråler i bageste rygfinne, 9-11 gatfinnestråler og 22-24 brystfinnestråler. Derudover er sort havtaske kun med sikkerhed truffet én gang herhjemme.

Havtasken er tilpasset et liv på havbunden. Størstedelen af føden består af andre fisk såsom torsk, hvilling, kuller, knurhaner, tobiser, sild, hajer, rokker og mange flere, men også muslinger, blæksprutter og jomfruhummere og andre større krebsdyr kan indgå i føden. Havtasken er forholdsvis varmekrævende og foretrækker temperaturer mellem 6,5 og 11 °C, og den ser ud til at undgå temperaturer under 4 °C. Gydeperioden strækker sig fra midt på vinteren til hen på sommeren. Ynglen lever de første oppe i vandsøjlen, hvorefter de søger mod bunden. Kan blive mindst 25 år gammel.

På havbunden fra helt lavt vand (men oftest dybere end 20 meter) og normalt ud til ca. 1.000 meters dybde - og i yngletiden ned til ca. 1.800 meters dybde. Den findes både på mudderbund, sandbund, grusbund og blandet bund, og især mindre eksemplarer kan træffes i sedimentet i klippesprækker eller mellem tangplanter. Der sker også, at havtasker træffes oppe i vandsøjlen og endda ved havoverfladen over dybt vand.

Forholdsvis almindelig. Arten er hyppig i de dele af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, der har tilstrækkelig stor vanddybde. Den kendes ikke ved Lolland, Falster, Møn eller Bornholm. I vore fjorde er havtasken kun registreret nogle få gange.

Havtasken har ry for at være en glubsk rovfisk, som er i stand til at tage meget store byttedyr. F.eks. blev der i foråret 2019 nær Skagen fanget en havtaske, der havde en pighaj på længde med den selv i maven.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Havtaske. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).