På afstand kan en rørhøgehan forveksles med hunner og ungfugle af de andre kærhøge som blå kærhøg, hedehøg og steppehøg. Disse har bl.a. hvid overgump, mangler rørhøgehannens karakteristiske trefarvede overside og har en anderledes vingeformation og form.

Rørhøgen finder sin føde i rørskoven, men også på enge og marker. Den tager gerne syge og skadede dyr, bl.a. smågnavere, rørskovsfugle, blishønsekyllinger, ællinger, padder og fisk, som den opdager fra luften.

Ofte ses den søgende efter føde ved marker, fjorde, søer og andre vådområder med rørskov.

Herhjemme træffes den typisk i vådområder med veludviklet rørskov, hovedsageligt i de sydlige og østlige dele af landet. Nogle af de største bestande findes dog i Jylland i Tøndermarsken, Vejlerne og på Tipperhalvøen, der sammen med Maribosøerne på Lolland er toplokaliteter for arten. Rørhøgen er udbredt fra det sydlige Skandinavien ned gennem Vesteuropa og østover gennem Rusland. Nært beslægtede arter lever henholdsvis i det sydlige Afrika, Sibirien samt i Stillehavsregionen med Australien og New Zealand og endelig på Madagaskar.

Høge_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arten tilhører gruppen af kærhøge, som herhjemme desuden er repræsenteret ved blå kærhøg, hedehøg og steppehøg.