art: Glansbladet hæg - Prunus serotina

Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg, som er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Begge arter findes i lignende habitater, men almindelig hæg findes primært på fugtig og muldrig bund i ellesump eller askeskov. Derudover har almindelig hæg mere matte, ovale og rynkede blade end glansbladet hæg. Frugten hos almindelig hæg er sort modsat rødbrun hos glansbladet hæg. Slutteligt er barken hos den 3-14 meter høje almindelig hæg mørk og lugter af bitre mandler.

Glansbladet hæg formerer sig både kønnet ved frø og vegetativt ved rodskud. Blomstringen påbegyndes efter 7 år og foregår i maj-juni. Stenfrugterne indeholder hver ét frø. Hovedparten af stenfrugterne falder til jorden og er først i stand til at spire efter 3 år. Frøproduktionen er stor og hyppig, og i jorden kan frøene overleve op til 5 år. Trods stenfrugtens bitre smag, er den eftertragtet af pattedyr og fugle, som spreder planten vidt omkring, idet frøene spirer i dyrenes afføring.

Glansbladet hæg er i stand til at etablere sig i skygge under andre træer. Her kan den vegetere i mange år som en dværgform, indtil den kommer frem i lyset og skyder i vejret. Skove som rummer en høj koncentration af glansbladet hæg er mørke og har en fattig mos- og urtevegetation grundet plantens evne til at forsure og udtørre jorden, hvori den vokser.

Glansbladet hæg er nøjsom, trives på sandet jordbund og tåler stærk vind og tørke. Af voksesteder kan nævnes læhegn, lysåbne skovtyper, heder, overdrev, krat og fyrreplantager.

Glansbladet hæg stammer fra blandede løvskove i det nordøstlige Nordamerika. Omkring år 1800 blev træet indført som prydplante til Danmark, hvor den blev plantet på Ålholm mellem 1795 og 1811. I Danmark blev glansbladet hæg også anvendt i læhegn og i skove, især i Vestjylland. Dette har bidraget til, at glansbladet hæg i dag er vidt udbredt i Danmark.

Frugten kan anvendes til at lave marmelade, men bladene og barken er giftig.