Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Atlantisk helleflynder| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En ret stor bundfisk og den største af alle fladfisk. Den hører til de højrevendte fladfisk, hvilket betyder, at venstre øje under forvandlingen fra larve vandrer over på højre siden af kroppen. Kroppen er oval, kraftig og meget langstrakt. Munden er stor og kraftig. Tænderne er store, kraftige og let bagudrettede. Det nedre (højre) øje sidder gerne lidt længere fremme end det øvre (venstre). Halefinnens bagkant er konkav eller lige. Fiskene har et skinnende udseende pga. et tykt slimlag, men farven og farvetegningerne er meget variable. Øjesidens grundfarve er forskellige nuancer af brun, evt. med et grønligt skær. Unge fisk er lysere end ældre, som kan være næsten sorte. Ofte har fiskene et stort antal mørke pletter i varierende størrelse. De ældre eksemplarer er gerne nærmest ensfarvede, mens yngre fisk hyppigt er spraglede eller marmorerede og kan have store lyse partier. Kan blive 3-4 m og veje godt 300 kg.
Med sin aflange, men kraftige, højrevendte krop og store, tandbesatte mund kan helleflynderen i vore farvande lettest forveksles med håisinger. Bagkanten af halefinnen er konkav eller lige hos helleflynderen, mens den hos håisingen er konveks og ender i en stump vinkel. Helleflynderen minder også meget om hellefisken, hvoraf der ikke findes dokumenterede fund fra dansk farvand. Hellefisken kendes bl.a. på, at det venstre øje heller ikke vandret helt om på højre side, men sidder i ryglinjen, så fisken også kan se lidt om på blindsiden.
Helleflyndere er udprægede rovfisk, hvis føde som voksne primært består af fisk, men de har et bredt fødevalg og tager også store krebsdyr (f.eks. hummere) og blæksprutter, og man har endda fundet søfugle (alke og søpapegøjer) i maverne. Under jagten svømmer helleflyndere ofte op i vandsøjlen og angriber byttet nedefra. Helleflynderen yngler ikke i danske farvande. Arten bliver mindst 30 år, men det er svært at fastslå en maksimumalder på grund af fiskeri.
Træffes oftere oppe i vandsøjlen end andre fladfisk, nogle gange helt oppe i havoverfladen. Helleflyndere kan træffes ned til en dybde på 2.000 m. De findes på stort set alle bundtyper, men de foretrækker bund, hvor de kan grave sig ned, så de ligger med kun øjnene synlige. De er hyppige i områder med sand, grus eller ler, men de er dog ikke sjældne på steder med klipper og sten. På blød mudderbund findes de sjældent. Artens foretrukne vandtemperatur er 3-7 °C.
Forholdsvis sjælden i danske farvande. Der er flest fund fra Nordsøen Skagerrak og den nordlige del af Kattegat. Overraskende blev der fundet en del små helleflyndere på 30-40 syd for Langeland i 2012 og 2013. Og der er også eksempler på, at arten går ind i Østersøen.
Artens navn navn er brugt langt tilbage i tiden og stammer fra det oldnordiske ”heilagr fiskr”, der betyder ”hellig fisk”. Navnet hentyder til, at det var tilladt at spise fisk i fastedagene i den katolske tid før Reformationen i 1536.
Helleflynder. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.