art: Lerkutling - Pomatoschistus microps

Sandkutling, sortkutling og sortmundet kutling er som voksne fisk alle større end lerkutlingen, der normalt ikke bliver længere end 5 cm. Sandkutlingen er som den mindste af de førnævnte normalt 7-8 cm. Spættet kutling har rækker af sorte pletter i rygfinnerne og todelte mørke pletter langs siden, som lerkutlingen mangler.

Føden består af små krebsdyr, som vandlopper, tanglus og pungrejer, samt insektlarver og små eksemplarer af børsteorme. Fiskene kan tage børsteorme, som er flere gange længere end dem selv. Lerkutlingen er vores mest udprægede lavtvandsart, og ofte findes de delvis nedgravet i bundens mudder eller sand. De er ikke stimefisk, men flere fisk ses ofte sammen. Yngletiden er april til oktober. Levetiden er op til tre år.

Lever i de helt kystnære og lavvandede områder. Ofte findes den største tæthed på få centimeters dybde og gerne i tidevandspytter. Om vinteren findes lerkutlingen ned til 30 meters dybde. Den kan tåle store udsving i saltholdighed, og det er den af vores hjemmehørende kutlinger, der oftest træffes i ferskvand. Den foretrækker mudderbund, men er også almindelig på sand- og stenbund.

Almindelig på helt lavt vand, særligt i brakvandsområder.

I yngletiden graver de dominante hanner en fordybning under en sten eller oftere en tom muslingeskal, helst fra en sandmusling, på lavt vand. Hannen opfører en parringsdans for at lokker hunner til. Når æggene er blevet lagt i reden, vogter han over dem, indtil de klækkes, normalt efter en til tre uger.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.