Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Gobius melanostomus, Gobius affinis, Gobius cephalarges| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En lille fisk, men en stor kutling. Kroppen er kraftig, og hovedet er stort og meget bredt. Kæberne skydes kun svagt frem, når munden åbnes. Alle finner er store og kraftige. Rygfinnerne er adskilte, men sidder tæt sammen. Bugfinnerne er vokset sammen til en sugeskål. Farven varierer. Grundfarven er gullig, brunlig eller grålig. På sider og ryg findes et mørkere spraglet mønster og sommetider lysere saddelmærker. De unge eksemplarer er normalt de lyseste. De dominante hanner bliver markant mørkere i yngletiden, og de kan blive helt sorte med gullige eller lyse kanter på specielt bageste rygfinne og halefinnen. Bagest i forreste rygfinne findes en tydelig sort plet (kan være svær at se hos de mørkeste fisk). Kan blive op til 25 cm.
Alene størrelsen hos de voksne forhindrer forveksling med de fleste andre kutlinger. Sortkutlingen har normalt et sort område øverst i forreste del af rygfinnerne, mens den sortmundede kutling har en sort plet bagest i forreste rygfinne. Nogle sortkutlinger har dog også et sort område nederst i den bageste del af rygfinnen. Desuden har sortkutlingen kun 13-14 finnestråler i bageste rygfinne, mens den sortmundede kutling har 15-17 finnestråler. Endelig bliver sortkutlingen herhjemme kun op til ca. 15 cm (op til 21,5 cm i Norge), mens sortmundede kutlinger ofte bliver 15-20 cm.
Føden består især af bløddyr, krebsdyr og børsteorme samt i mindre grad småfisk og insektlarver. Den sortmundede kutling har et overraskende kraftigt bid, så den har ingen problemer med at knuse sneglehuse, muslingeskaller og andre hårde fødeemner. Arten er aktiv både dag og nat. Arten tåler store udsving i saltholdigheden, men der findes ikke egentlige bestande i havvand med en høj saltholdighed. Den sortmundede kutling tåler også store udsving i temperaturen, og den kan overleve temperaturer på -1 til 30 °C. Yngler fra april til september. Kan leve i op til mindst syv år.
Lever normalt på lavt vand fra kysten og ned til ca. 20 meters dybde, men er truffet ned til 60 meters dybde. De helt unge eksemplarer ses ofte på helt ind til 10-20 cm vand. Den sortmundede kutling tåler salt-, brak- og ferskvand, men saltholdigheden må ikke blive for høj. Arten findes på grusbund, stenbund, sandmund og mudderbund, og den foretrækker beskyttede levesteder, f.eks. fjorde og bugter.
Meget almindelig. Den sortmundede kutling er en ikke-hjemmehørende art, der er under spredning i salt-, brak og ferskvand i Danmark, hvor den i dag findes i den sydøstlige del af landet. Den er kommet hertil ved en kombination af transport med ballastvand og via kunstige skibskanaler, der har forbundet de store flodsystemer i Europa med Sortehavet, hvor den lever naturligt. Arten forventes i de kommende år at sprede sig til egnede lokaliteter i størstedelen af landet, specielt i fjordene.
I yngletiden vogter hannen et territorium. Han lokker hunnerne til med bl.a. feromoner fra urinen og kaldelyde. De afsætter deres æg på passende strukturer, f.eks. sten, tomme muslingeskaller, træstykker eller rødder. Som hos mange andre kutlinger afsættes æggene oftest på loftet af en udgravet fordybning under strukturen. Flere hunner kan lægge deres æg i den samme rede. De dominerende hanner vogter æggene og forsyner den med ilt ved at vifte med finnerne, indtil de klækker efter to-tre uger.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
Invasiv art
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H. & P.R. Møller (red.), Atlas over danske ferskvandsfisk, 2012
taxon_details.lbl_introduction
Introduceret
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
2008
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.