Hvepsevågen kan forveksles med musvågen, men kan kendes på dens slanke hals og hoved, der tilnærmelsesvis ligner en due. Halen er desuden slankere og længere end hos musvågen. 

Arten lever primært af jordboende insekter og smådyr. Dens kraftige fødder er særligt velegnet til at grave hvepse- og biboer op. Dens skælagtige fjer på hovedet og hornpladerne på dens fødder, beskytter fuglen mod stik fra dens bytte. Inden den sluger sit bytte, bruger den sit næb til at flå brodden af insekterne for at undgå at blive stukket i halsen. Hvepsevågen kan blive helt op til 25 år gammel i naturen. 

Hvepsevågen er en fåtallig ynglefugl, men en almindelig trækgæst i Danmark. Artens foretrukne yngle- og rastested er gamle løvskove. I yngletiden lever hvepsemågen meget skjult inde i skoven, hvor den er svær at få øje på. 

Ynglende hvepsevåger er mest talrige i løvskove i Nord-, Midt og Vestjylland, men kan træffes i det meste af landet. Trækkende individer raster som regel kun i Nord- og Midtjylland.  

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Hvepsevåge i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.