Musvågen forveksles ofte med arter som hvepsevåge og fjeldvåge. Førstnævnte har bl.a. et mindre og mere dueagtigt hoved. Dens vingeform er mere plan, og arten ses mest i det tidlige efterår og i maj. Fjeldvågen er en mere robust fugl med længere vinger og en hvid haleoverside med sort bagkant. Den ses oftest i oktober og vinteren ud. Derudover kan den sjældne ørnevåge også forveksles med musvåge, men denne har ofte mere rødbrune farver og markante mørke knopletter.

Musvågens vigtigste føde er smågnavere, specielt mus, der har givet arten navn, men i yngleperioden tager den også fugleunger, krybdyr, padder, orme og større insekter. Om vinteren, hvor mange af de almindelige byttedyr er svært tilgængelige, specielt når markerne er dækket af sne, supplerer musvågen den sparsomme føde med ådsler.

Musvågen foretrækker et varieret landskab med åbne marker og enge, der veksler med skove, og er også glad for kuperet terræn. Reden anbringes i et højt træ, ofte nær skovbrynet ud til åbne marker, hvor fuglen finder sit bytte i form af smågnavere. I åbent land ses musvågen ofte siddende på en hegnspæl eller i et træ, hvor den spejder efter bytte på jorden. Musvågen ses almindeligt langs med motorveje, hvor udyrkede rabatter er gode fangstområder for mus, og hvor trafikdræbt vildt også giver et fødetilskud.

Musvågen forekommer som den talrigeste rovfugl i Danmark over hele landet, bortset fra større byer og skovløse områder som den vestsjællandske kyst. Den er udbredt over det meste af Europa, dog mangler den i det nordvestlige Skandinavien.

Musvåge. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Musvågen er en af de få danske rovfugle, der ofte ses "musende" som en helikopter i jagt efter mus.