#99721 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Guldsmede / Vandnymfer / Damvandnymfer / Damvandnymfer /

En af de såkaldte ”blå vandnymfer”, som kan være svære et skelne fra hinanden i felten. Denne er dog forholdsvis let genkendelig. Hannens forkrop er blå, og hunnens kan være gulgrøn eller blå. Begge køn har karakteristiske, brede skulderstriber og kun en kort, sort tynd stribe på siden af forkroppen. Hannens bagkrop er blå med varierende sorte felter på oversiden, men 7. og 8. bagkropsled er altid helt blå. På 2. bagkropsled har han en lille sort paddehat-tegning. Hunnens bagkrop er næsten helt dækket af sorte felter på oversiden af alle bagkropsled og har en tydelig ”torn” på undersiden af 8. bagkropsled, hvilket er unikt blandt vandnymferne. Kropslængde: 29-36 mm, vingefang: 36-40 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner overfladisk spyd-vandnymfe, måne-vandnymfe, hue-vandnymfe, hestesko-vandnymfe og flagermus-vandnymfe, men de brede skulderlinjer på begge køn er karakteristiske. Det samme gælder hannens helt blå 7. og 8. bagkropsled samt hans paddehat-tegning på 2. bagkropsled.
Biologi
De voksne dyr kan opleves fra ultimo maj til primo september, tit i stort antal. Findes typisk hvilende på lav vegetation i solen, tæt på søbredden, eller på flydeblade på vandet. Hannerne optræder ofte ret aggressivt, når de patruljerer over vandet på jagt efter hunner.
Levested
Arten kan findes ved stillestående vand i større søer og vandhuller.
Udbredelse
Almindelig vandnymfe er yderst almindelig i hele landet.
Sjove fakta
Almindelig vandnymfe er en af de guldsmede, man ofte kan finde i overskyet vejr eller endda regnvejr. Kig på lav bøgeopvækst under store bøgetræer, langs skovveje. Her sidder de i nogenlunde læ og tørvejr og venter på lidt solskin.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: