Skovfirben kan forveksles med markfirben hunner, men de to arter adskiller sig fra hinanden ved skovfirbenet fladtrykte hovede og den stiplede hvide linje langs ryggen der kun findes på markfirbenet. Kløerne på for- og bagfødderne af skovfirbenet er lige lange, men hos markfirbenet er kløerne på forfødderne klart længere end på dens bagfødder. 

Skovfirben er et rovdyr. Den lever hovedsageligt af insekter og andre smådyr. Ligesom alle andre krybdyr er skovfirbenet vekselvarm. Den er afhængig af solindstråling for at kunne varme sin krop op, og derfor soler den sig flere gange i løbet af dagen. Bliver temperaturen for høj, køler skovfirbenet sig ned i skyggen. I starten af april kommer hannerne frem af dvalen og bruger meget af de 2 første uger på at optage energi fra solen for at modne deres sæd. I midten af april kommer hunnerne frem af dvalen, og straks efter begynder parringen. Hunnerne skal efterfølgende bruge meget tid i solen for at modne deres æg. Hunnerne føder levende unger fra slutningen af juli til starten af august. De føder typisk mellem 5 og 7 unger. Skovfirben bliver op til 9 år i naturen.

Skovfirben kan leve i mange forskellige typer af natur. De findes ofte i krat, skovbryn, hegn og gærder. Firbenet trives særligt godt i områder, hvor der både er steder med høj solindstråling og skygge. Fordi skovfirbenet er så afhængig af solen, er det stort set ikke aktivt om natten. Skovfirbenet går typisk i dvale fra slutningen af september indtil april.

Skovfirben er udbredt i hele Danmark.

Miljøstyrelsen

Naturhistorisk Museum Aarhus

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.

Firben. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Som en forsvarsmekanisme kan skovfirbenet smide halen, hvis den bliver angrebet. Halen spræller når den falder af, hvilket kan aflede et rovdyrs opmærksomhed, hvorefter skovfirbenet kan løbe i skjul.