Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 26-06-2024

Skov-gøgeurt er en orkidé med en slank stængel og et pyramideformet blomsteraks med tætsiddende, lyserøde til violette blomster, som har mørkviolette og hvidlige mønstre. Blomsterakset er 4-10 cm højt med 15-40 blomster. Blomstens læbe er trefliget med smal og spids midtflig og to bredere sideflige. Bladene er brede forneden, men lancetformede højere oppe på stængelen. De er oftest brunligt plettede, og pletterne er bredere, end de er lange. Den får ca. 5-10 blade. Skov-gøgeurt bliver 25-75 cm høj.
 

Forvekslingsmuligheder

Arten er nært beslægtet med plettet gøgeurt, som den kan forveksles med. Til forskel er skov-gøgeurts nederste blad bredt afrundet til buttet og omvendt ægformet, og dens blomsts læbe er tydeligt trefliget.

Biologi

Skov-gøgeurt blomstrer overvejende i juni, men blomstringen kan fortsætte langt ind i juli. Planten har ingen nektar, men insekter, såsom humlebier, søger alligevel efter nektar ved den. På den måde kommer insekterne i kontakt med blomsternes pollen, hvorved de kan sprede arten.

Levested

Artens navn henviser til dens voksested, som er løvskov på fugtig, næringsrig og kalkrig jord. Den vokser også i krat, på overdrev og på enge.

Udbredelse

Skov-gøgeurt forekommer hist og her i Østjylland og på Øerne, men ellers er den temmelig sjælden. Den er vidt udbredt i Europa.

Kilde

Danmarks vilde orkidéer af Henrik Æ. Pedersen & Niels Faurholdt (2010)

Miljøstyrelsen

Sjove fakta

Dens videnskabelige slægtsnavn Dactylorhiza er sammensat af daktylos og rhiza, der hhv. betyder finger og rod, og hentyder til plantens rodknolde, der er formet som hænder. Dens artsepitet maculata betyder plettet og hentyder til pletterne på bladene.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo