Arten er nært beslægtet med skov-gøgeurt, som den kan forveksles med. Til forskel er skov-gøgeurts nederste blad bredt afrundet til buttet og omvendt ægformet, og blomstens læbe er trefliget. Plettet gøgeurt har lysere blade, dets nederste blad er spidst og smalt, og blomstens læbe er kun svagt trefliget, hvis midterflige er tydeligt mindre end de oftest afrundede sidefliger. Fra andre gøgeurter adskiller plettet gøgeurt sig ved at have en mere massiv stængel, der ikke er sammentrykkelig, og en spore, der er tyndere end frugtknuden.

Blomstringen foregår ofest fra midt i juni til midten af juli, men kan variere mellem populationer. Blomstens spore indeholder ingen nektar, hvorfor bestøvningen overvejende foretages af insekter, såsom humlebier, biller og store fluer. Når de besøger planten, kommer de i kontakt med blomstens pollen, hvorved de kan sprede den til andre planter.

Plettet gøgeurt findes på næringsfattig jordbund i kær, på enge, heder og overdrev, hvor plantesamfundet er lavt og lysåbent. I løvskove er den sjælden.

Arten er almindeligt udbredt i Nord- og Vestjylland, men er sjælden i resten af landet. Den er vidt udbredt i Europa og østpå gennem Sibirien.

Danmarks vilde orkidéer af Henrik Æ. Pedersen & Niels Faurholdt (2010)

Dansk flora (2. udgave, 2012) af Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (red), Gyldendal

Miljøstyrelsen

Gøgeurt. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Dens videnskabelige slægtsnavn Dactylorhiza er sammensat af daktylos og rhiza, der hhv. betyder finger og rod, og hentyder til plantens rodknolde, der er formet som hænder. Dens artsepitet maculata betyder plettet og hentyder til pletterne på bladene.