Arten kan forveksles med Hydroides norvegica og Serpula vermicularis. H. norvegica kan blive op til 3 cm lange, og dens krone af tentakler er røde og hvide. S. vermicularis kan blive 6 cm lang og har en krone, der er rød med hvide striber.

Kalkrørsormen lever af at filtrere mikroplankton, zooplankton og detrituspartikler. Den er en effektiv filtrator og kan derfor være stærk konkurrent til føde. Den kan danne sammenvoksninger op til 7 m i diameter (3-20 cm i tempererede områder) på sten, moler, skibsskrog og kan tilstoppe kølevandsudledninger. Kalkrørsormen er en "økosystems ingeniør", da dens sammenvoksningerne skaber habitater, beskyttende områder og skjulesteder for invertebrater, som snegle og krabber. Ormen kan reducere vandkvalitet, som følge af produktion af store mængder fæces og pseudo-fæces. Den australske kalkrørsorm kræver højere vandtemperaturer, end der findes i store dele af Danmark (>18 C), for at kunne forplante sig. Den er meget tolerant over for forurening, men følsom over for kraftig vandbevægelse. 

Arten trives i beskyttede områder i brak-, salt- og ferskvand. Den findes ofte på hårdt substrat i havne eller områder nær havne på steder såsom sten, moler og skibsskrog. 

Den australske kalkrørsorm stammer oprindeligt fra Sydaustralien/det Indiske Ocean og er formentlig blevet introduceret til Vesteuropa i 1900-tallet som følge af skibsfart. Den transporteres formentlig med belægninger på skibe, i ballastvand eller med import af østers. Arten blev først registreret i Danmark i 1939 på skroget af et skib fra Nordfrankrig. Den betragtes som almindelig i Københavns Sydhavn og findes formentlig på tilsvarende levesteder. Stiger vandtemperaturene i de danske farvande som følge af klimaændringer, forventes det, at kalkrørsormen spreder sig.