De karakteristiske smalle og tilspidsede vinger og den ringe størrelse gør, at Peyerimhoffina gracilis er ret let at kende. Den kan dog forveksles med almindelig guldøje, som er den eneste anden guldøje, hvor den basale, intermediære tværribbe er placeret uden for den basale mediancelle eller (dog sjældent) direkte på yderkanten af den basale mediancelle. Hos almindelig guldøje er bagkropsspidsen afrundet og ikke tilspidset. Det sikreste kendetegn er dog, at fodens klo er uden tand hos Peyerimhoffina gracilis. Hos almindelig guldøje har kloen en tydelig tand.

 Larven æder bladlus og andre små insekter, og de voksne lever af pollen. Arten kan bankes ned, og den kommer også til lys. Man kender ikke meget til artens biologi og livscyklus. Man ved, at den voksne guldøje overvintrer, og i forbindelse med overvintringen skifter arten ikke farve. Her i landet er Peyerimhoffina gracilis fundet i perioden juni til oktober. Der er én årlig generation.

Lever i nåleskove, hvor den er fundet på skov-fyr og rødgran. Den er desuden truffet i hedeområder med en spredt bevoksning af skov-fyr og ene.

Arten blev første gang registreret på Anholt i 2003, hvor et enkelt eksemplar blev banket af skov-fyr. I 2010 blev den fundet på Fyn, og i perioden 2013-2015 er der fundet larver og mange voksne i Østjylland. Det er således helt sikkert, at arten yngler fast i Danmark. Peyerimhoffina gracilis havde indtil 1980 sin nordligste udbredelse et godt stykke nede i Tyskland, men har siden bredt sig markant mod nord.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).