Chrysopa commata kan især forveksles med Chrysopa phyllochroma, som også har en sort plet mellem antennerne og to små, sorte pletter bag antennerne. De to arter adskilles dog ret let. Hos Chrysopa commata er forkroppens sider grønne med markante sorte furer, hos Chrysopa phyllochroma er forkroppens sider ensfarvet grønne uden sorte furer. Chrysopa commata kan også let forveksles med atypiske eksemplarer af Chrysopa abbreviata som kan mangle den buede, sorte linje på hovedets bagkant. Her må man undersøge føddernes kløer. Hos Chrysopa commata er kloen uden tand, hos Chrysopa abbreviata er fodens klo forsynet med en tydelig og kraftig tand. 25-30 x forstørrelse er nødvendig.

Både larver og voksne er rovdyr. Arten kan ketsjes i den lave vegetation, og den kommer også til lys. Æggene lægges enkeltvis på værtsplanterne, hvor de hænger i en 2-3 mm lang tråd. Der er tre larvestadier, og den voksne larve overvintrer. Den forpupper sig den følgende sommer, og flyvetiden er fra midten af juni og frem til midt i august. Der er én årlig generation.

Levestederne er åbne områder - ofte langs hække og hegn. Her kan arten træffes på mange forskellige planter som f.eks. brombær, rose, tidsel og almindelig røllike. Den holder også til på heder og i klitter på bl.a. hedelyng og rynket rose. I klitterne kan man finde den sammen med Chrysopa abbreviata, og her må man undersøge hvert enkelt eksemplar grundigt i forbindelse med artsbestemmelse. 

Chrysopa commata er fundet i det meste af landet, og den ser ud til at være ret almindelig. Arten har tidligere være sammenblandet med Chrysopa phyllochroma og er først for nylig erkendt som tilhørende den danske fauna. En undersøgelse af gamle danske fund viser, at at Chrysopa commata er klart den mest almindelige af de to arter.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).