Ingen fotos...

Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks netvinger" ved Ole Fogh Nielsen 09-08-2021

Hovedet er grønt med sorte pletter og tegninger. Mellem antennerne findes en sort plet, og bag antennerne er der to sorte pletter. Antennerne er brungule inderst, lidt mørkere yderst. Forkroppens sider er ensfarvet grønne med tydelige sorte furer, og bagkroppen er græsgrøn. Forvingerne er brede og ovale, og de fleste ribber er grønne med lange, sorte hår. Benene er grønne, og fodens klo er uden tand. Forvingelængde: 9-14 mm.

Forvekslingsmuligheder

Chrysopa commata kan især forveksles med Chrysopa phyllochroma, som også har en sort plet mellem antennerne og to små, sorte pletter bag antennerne. De to arter adskilles dog ret let. Hos Chrysopa commata er forkroppens sider grønne med markante sorte furer, hos Chrysopa phyllochroma er forkroppens sider ensfarvet grønne uden sorte furer. Chrysopa commata kan også let forveksles med atypiske eksemplarer af Chrysopa abbreviata som kan mangle den buede, sorte linje på hovedets bagkant. Her må man undersøge føddernes kløer. Hos Chrysopa commata er kloen uden tand, hos Chrysopa abbreviata er fodens klo forsynet med en tydelig og kraftig tand. 25-30 x forstørrelse er nødvendig.

Biologi

Både larver og voksne er rovdyr. Arten kan ketsjes i den lave vegetation, og den kommer også til lys. Æggene lægges enkeltvis på værtsplanterne, hvor de hænger i en 2-3 mm lang tråd. Der er tre larvestadier, og den voksne larve overvintrer. Den forpupper sig den følgende sommer, og flyvetiden er fra midten af juni og frem til midt i august. Der er én årlig generation.

Levested

Levestederne er åbne områder - ofte langs hække og hegn. Her kan arten træffes på mange forskellige planter som f.eks. brombær, rose, tidsel og almindelig røllike. Den holder også til på heder og i klitter på bl.a. hedelyng og rynket rose. I klitterne kan man finde den sammen med Chrysopa abbreviata, og her må man undersøge hvert enkelt eksemplar grundigt i forbindelse med artsbestemmelse. 

Udbredelse

Chrysopa commata er fundet i det meste af landet, og den ser ud til at være ret almindelig. Arten har tidligere være sammenblandet med Chrysopa phyllochroma og er først for nylig erkendt som tilhørende den danske fauna. En undersøgelse af gamle danske fund viser, at at Chrysopa commata er klart den mest almindelige af de to arter.

Kilde

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo