Kan meget let forveksles med Chrysopa phyllochroma og Chrysopa commata, der er de eneste af vore andre guldøjer, som har to små, sorte pletter bag antennerne. Normalt kan Chrysopa abbreviata kendes fra de to nævnte arter på den buede, sorte linje på hovedets bagrand - et kendetegn, som ikke ses hos de to andre arter. Man finder dog jævnligt individer af Chrysopa abbreviata, hvor denne linje mangler. Hvis det er tilfældet, må man undersøge føddernes kløer. Hos Chrysopa abbreviata er kloen forsynet med en kraftig tand, hos de to øvrige arter er kloen uden tand. 25-30 x forstørrelse er nødvendig.

Både larver og voksne er rovdyr, som æder bladlus og andre små insekter. Chrysopa abbreviata kommer gerne til lys. Hunnen lægger sine æg enkeltvis på værtsplanterne, og æggene hænger i en 2-3 mm lang, tynd tråd. De klækkes i løbet af kort tid, og der er tre larvestadier. Den voksne larve spinder en silkekokon, hvori den overvintrer, og den forpupper sig den følgende sommer. Puppetiden varer et par uger, og den voksne netvinge kan findes fra slutningen af maj og frem til midten af august. Der er én årlig generation.

Levestederne er klitområder nær vore kyster, hvor arten holder til i den sparsomme og lave bevoksning. Den voksne netvinge og larven kan især slagketsjes på hjælme, men arten træffes også på flere andre planter som f.eks. rynket rose og vikke.

Chrysopa abbreviata er registreret i store dele af Danmark - dog altid tæt ved vore kyster. Lokalt kan den være ganske talrig.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).