Nineta vittata kan først og fremmest forveksles med Nineta flava og Nineta pallida, men hos Nineta vittata er det inderste antenneled ca. dobbelt så langt som bredt, hos Nineta flava og Nineta pallida er det inderste antenneled kun en anelse længere end bredt. Nineta vittata vil måske også overfladisk kunne forveksles med flere andre ensfarvede grønne guldøjer, men det drejer sig alle om arter, som normalt er meget mindre.

Larverne er rovdyr, som æder bladlus og andre små insekter, de voksne lever af pollen og nektar. Både voksne og larver er normalt ganske lette af banke ned fra deres værtstræer, og arten kommer også til lys. På de voksne individer finder man af og til den lille parasit Forcipomyia eques (en mitte-art), som sætter sig fast på vingernes ribbenet, hvor den suger ”blod”. Æggene lægges på blade og små kviste. De klækkes efter et par uger, og der er tre larvestadier. Den voksne larve, som især kan findes i august-september, er meget let at kende. Den måler 13-14 mm og er tegnet i karakteristiske gule og røde farver. I løbet af efteråret spinder larven en silkekokon, hvori den overvintrer. Den forpupper sig det følgende forår, og tiden som puppe varer et par uger. Den voksne netvinge kan findes fra sidst i maj og frem til midten af august. Der er kun én årlig generation hos os.

Levestederne er skovbryn, skovlysninger, hække og levende hegn, og arten kan bankes på mange forskellige slags løvtræer og buske som f.eks. eg, bøg, rød-el, ask og birk. Man finder den desuden i parker og haver, hvor den bl.a. kan findes på æble. 

Nineta vittata er registreret i hele landet. Den er ret almindelig, og man finder den ofte i pænt tal.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).