#93098 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Netvinger / Guldøjer / Nineta /

Ingen fotos...
Hoved, forkrop og bagkrop er ensfarvet lysegrønne eller bleggrønne med en lys ryglinje og helt uden mørke pletter eller tegninger. Antennerne er gulgrønne, og det inderste antenneled er ca. dobbelt så langt som bredt. Vingerne er lange og smalle, og forvingens forkant er "normal". Nogle af tværribberne i costalfeltet er sorte, men de fleste af de øvrige ribber er grønne. Forvingelængde: 17-25 mm.
Forvekslingsmuligheder
Nineta vittata kan først og fremmest forveksles med Nineta flava og Nineta pallida, men hos Nineta vittata er det inderste antenneled ca. dobbelt så langt som bredt, hos Nineta flava og Nineta pallida er det inderste antenneled kun en anelse længere end bredt. Nineta vittata vil måske også overfladisk kunne forveksles med flere andre ensfarvede grønne guldøjer, men det drejer sig alle om arter, som normalt er meget mindre.
Biologi
Larverne er rovdyr, som æder bladlus og andre små insekter, de voksne lever af pollen og nektar. Både voksne og larver er normalt ganske lette af banke ned fra deres værtstræer, og arten kommer også til lys. På de voksne individer finder man af og til den lille parasit Forcipomyia eques (en mitte-art), som sætter sig fast på vingernes ribbenet, hvor den suger ”blod”. Æggene lægges på blade og små kviste. De klækkes efter et par uger, og der er tre larvestadier. Den voksne larve, som især kan findes i august-september, er meget let at kende. Den måler 13-14 mm og er tegnet i karakteristiske gule og røde farver. I løbet af efteråret spinder larven en silkekokon, hvori den overvintrer. Den forpupper sig det følgende forår, og tiden som puppe varer et par uger. Den voksne netvinge kan findes fra sidst i maj og frem til midten af august. Der er kun én årlig generation hos os.
Levested
Levestederne er skovbryn, skovlysninger, hække og levende hegn, og arten kan bankes på mange forskellige slags løvtræer og buske som f.eks. eg, bøg, rød-el, ask og birk. Man finder den desuden i parker og haver, hvor den bl.a. kan findes på æble.
Udbredelse
Nineta vittata er registreret i hele landet. Den er ret almindelig, og man finder den ofte i pænt tal.
Kilde
Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: