#93095 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Netvinger / Guldøjer / Chrysopidia /

Ingen fotos...
Hoved, forkrop og bagkrop er lysgrønne eller hvidgrønne uden sorte pletter eller tegninger, og antennerne er bleggule. Vingerne er korte og brede med et ret bredt costalfelt, og costa er forsynet med lange, artskarakteristiske børster. Børsterne på tværribberne i costalfeltet er lange og når ind over midten af cellerne, og de "overlapper" som regel børsterne fra nabocellen. Længderibberne er hvidgrønne, men tværribberne i costalfeltet og mange af de øvrige tværribber er sorte. Forvingelængde: 11-17 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kendes ret let fra de øvrige guldøjer ved hjælp af de meget lange børster på costa. Den kan dog ved første blik forveksles med Cunctochrysa albolineata men hos denne findes et par små, men tydelige sorte pletter på kinderne under øjnene, hos Chrysotropia ciliata er hovedet helt uden sorte pletter eller tegninger. Almindelig guldøje er også en forvekslingsmulighed, men hos denne er vingerne smalle, og alle ribberne - også tværribberne - er grønne.
Biologi
Larverne æder bladlus og andre små insekter, de voksne lever af pollen og nektar. Både voksne og larver er normalt ganske lette af banke ned, og arten kommer også til lys. Æggene lægges på undersiden af blade eller på små kviste. De klækkes efter et par uger, og der er tre larvestadier. Den voksne larve bærer et dække, som skjuler næsten hele kroppen. I løbet af efteråret spinder larven en silkekokon, hvori den overvintrer. Den forpupper sig det følgende forår, og tiden som puppe varer et par uger. Den voksne netvinge kan findes fra begyndelsen af juni og frem til midten af august. Der er én eller to årlige generationer.
Levested
Findes i løvskove, skovbryn, skovlysninger og levende hegn, og man træffer den ofte på delvis skyggede lokaliteter tæt ved søer og vandløb. Arten kan bankes på mange forskellige slags løvtræer og buske som f.eks. eg, bøg, rød-el, ask og hassel. Den er desuden fundet på æble.
Udbredelse
Chrysotropia ciliata er almindelig, og den er registreret i hele landet. De fleste fund på Øerne er dog gamle.
Kilde
Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: