Kan kun forveksles med sin nære slægtning Conwentzia psociformis, som er den eneste af vore andre voksnetvinger med små, smalle og langstrakte bagvinger. Normalt vil man kunne adskille de to arter ved hjælp af antallet af antenneled. Hos Conwentzia pineticola er der højst 36 led, hos Conwentzia psociformis mindst 36 led. Vær dog opmærksom på, at nogle af antenneleddene kan mangle, så dyr med færre end 36 led kan være problematiske. Hvis det drejer sig om hanner, bør man derfor altid ”klare” genitalierne og undersøge disse.

Både larverne og de voksne netvinger er rovdyr, som lever af mange slags små insekter, edderkopper, mider og andet småkryb. Arten kan bankes ned af værtstræerne, og den kommer også til lys. Hunnen lægger sine æg på gran- eller fyrretræer, og æggene klækkes efter et par uger. Der er tre larvestadier, og den voksne larve overvintrer i en silkekokon, som den spinder hen på efteråret. Den forpupper sig næste forår, og puppetiden varer nogle få uger. Den voksne netvinge kan findes fra midt i juni og frem til midt i september, og der er sandsynligvis to generationer her i landet.

Levestederne er nåleskove og plantager, hvor larver og voksne især træffes på fyr og gran.

Conwentzia pineticola er først og fremmest kendt fra Østjylland, hvor der er gjort en del fund. De fleste er dog gamle og fra før 1950, men i perioden 1972-1975 blev der ved hjælp af en lysfælde fanget i alt 5 eksemplarer på Anholt. Der er tillige et nyt fund fra Østjylland (2013). Desuden er der nye fund fra Nordvestjylland, men ellers kendes der kun nogle få fund fra København og fra Bornholm, og her drejer det sig udelukkende om gamle fund gjort i perioden 1910-1933. Arten regnes imidlertid for almindelig i mange andre lande, og den burde kunne findes andre steder her i landet.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).