Kan kun forveksles med sin nære slægtning Conwentzia pineticola, som er den eneste af vore andre voksnetvinger med små, smalle og langstrakte bagvinger. Normalt vil man kunne adskille de to arter ved hjælp af antallet af antenneled. Hos Conwentzia psociformis er der mindst 36 led, hos Conwentzia pineticola højst 36 led. Hvis det drejer sig om hanner, bør man desuden for en sikkerheds skyld ”klare” genitalierne og undersøge disse.

Både larverne og de voksne er rovdyr, som lever af små blødhudede insekter, edderkopper og mider. Man finder arten ved at banke den ned af træer eller buske, og den kommer også til lys. Den optræder normalt ret fåtalligt. Hunnen lægger sine æg enkeltvis eller i små grupper på undersiden af blade eller direkte på træernes bark. Æggene klækkes efter et par uger, og der er tre larvestadier. Hen på efteråret spinder den voksne larve en silkekokon, hvori den overvintrer. Den forpupper sig i løbet af foråret, og puppetiden varer 2-3 uger. Den voksne netvinge kan findes fra slutningen af april frem til sidst i september. Der er sandsynligvis to, måske tre generationer her i landet.

Levestederne er skovbryn, skovlysninger, parker og haver, hvor larven og den voksne netvinge kan findes på forskellige slags løvtræer - især eg, birk og tjørn.

Conwentzia psociformis er registreret i Østjylland, hvor der er en del fund. Der er desuden enkelte fund fra Fyn, Lolland-Falster, Nordøstsjælland og Bornholm. Langt de fleste fund er fra første halvdel af 1900-tallet, men der er dog enkelte helt nye fund fra Østjylland, Fyn og Nordøstsjælland.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).