Beskrivelse

Jørgen Lissner, 28. november 2022.

Blank, skinnende ret stor mosskorpion, op til 3 mm. To par øjne. Afstanden mellem det forreste og bagerste øje er ca. en halv gange diameteren af et øje og afstanden fra de forreste øjne til panderanden er knap en diameter. Forkrop lidt længere end bred og en anelse bredere bagtil. Epistom mangler eller højst meget svagt udviklet. Fingrene er ca. 1,3 gange længere end hånden og er en god artskarakter som kan ses med en god lup. Der findes 8 sansehår på hånden og 4 på fingrene. Der er 53-57 tænder på den faste fingers skærerand, de fleste er ret små men for hver tredje til hver femte tand er der en større tand. Rygplader udelte, forsynet med simple hår. Hanner er generelt lidt mindre end hunner. Nogle individer er svære at kønsbestemme.

Forvekslingsmuligheder

Ligner familiens to øvrige danske arter som dog begge er betydelig mindre, har kortere fingre relativt til hånden, er forsynet med et epistom, har færre sansehår på pedipalpernes fingre samt har ens store tænder på den faste fingers skærerand. Almindelig mosskorpion er en ret stor art (2-3 mm) mens Microbisium suecicum måler 1,2-1,7 mm og den lidt større Microbisium brevifemoratum 2,0-2,4 mm. Mest synlige forskel er fingrenes længde i forhold til hånden. Hos almindelig mosskorpion er fingrene 1.3 gange længere end hånden, mens de hos de to øvrige arter er af samme længde (Microbisium brevifemoratum) eller kortere (Microbisium suecicum).

Levested

Almindelig i skove og andre steder hvor der er førn. Også ret almindelig i mos i moser. Mangler ofte i agerlandet og i haver.

Udbredelse

Danmarks mest udbredte mosskorpion og kan findes i hele landet.

Kilde

Videre læsning

Hansen, H. J. (1882). Spindeldyr, i Schiödte, J.C. (red.), Zoologia Danica. Kjøbenhavn, vol.3, pp. 1–81, Tavle I-V. Omtalt som Obisium muscorum Leach, 1817 på side 116 og afbildet på Tavle VII (meget fine tegninger af habitus (fig. 6) samt morfologiske detaljer (fig. 6a-6i).

Meinertz, N.T. (1962). Mosskorpioner og mejere. Danmarks Fauna No. 67, pp 1-193. Udgiver: Dansk Naturhistorisk Forening gennem G.E.C. Gads Forlag, København. Neobisium carcinoides er omtalt på side 48-51 og afbilledet i figur 29-30.

Meinertz, N.T. (1964). Beiträge zur Verbreitung der Pseudoscorpioniden in Dänemark. Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 126: 387-402. Neobisium carcinoides omhandles på side 390-392 og fund er afbilledet på kort 2.

Sjove fakta

Et tysk genstudie har vist at Neobisium carcinoides formentlig er et artskompleks bestående af et højt antal kryptiske arter. De 154 sekvenser i deres datasæt er fordelt på hele 23 BINs (Barcode Index Numbers). Det kan derfor forventes, at de danske populationer består af flere arter som det vil være vanskeligt eller umuligt at adskille ud fra morfologiske karakterer.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo